Student employee for Intraday Analysis
Danske CommoditiesAarhus
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Fødevarestyrelsen
Kødkontrollen i Fødevarestyrelsen søger en dyrlæge på deltid ca. 2-4 timer om ugen til kødkontrol ved Slagter Galsgaard i Ulfborg. Stillingen aflønnes med timeløn og ønskes besat den 1. december 2026 eller efter nærmere aftale.
Arbejdstiden kan variere, men der slagtes oftest om mandagen evt. suppleret med nødslagtninger andre dage. Der kan også forekomme weekendarbejde i mindre omfang efter aftale.
Det vil være muligt at kombinere stillingen med andre arbejdsmæssige aktiviteter.
Du vil blive tilknyttet Kødkontrollen ved Slagter Galsgaard, Industriarealet 40, 6990 Ulfborg. Herudover kan der eventuelt forekomme afløsning på andre slagtehuse i begrænset omfang.
Om jobbet
Kontrollen ved slagtehusene er organiseret under Kødkontrollen i Århus. Kødkontrollen på de små slagterier (slagtehuse) udføres i dag af ca. 55 deltidsansatte dyrlæger, fordelt i forhold til slagtehusenes geografiske placering.
Som embedsdyrlæge skal du være med til at sikre, at kødkontrollen på slagtehusene udføres efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer, samt medvirke til en koordinering og ensartethed af kontrollen i overensstemmelse med Fødevarestyrelsens vejledninger og principper. Du fungerer som myndighed og forventes at kunne forvalte dine beføjelser korrekt over for virksomheden. Der vil være en løbende dialog med en tilsynsførende dyrlæge om det samlede kontrolarbejde ved slagtehuset.
Som embedsdyrlæge i Kødkontrollen vil du stå for AM- og PM-kontrollen samt en række andre kontroller, tilsyn mv. Planlægningen af kontrollen sker i samarbejde med slagtehusene, således at du er der, når der er brug for det.
Dine opgaver i forhold til slagtehusene vil således i stor træk være:
Herudover skal du deltage i relevant kompetenceudvikling samt mødeaktivitet på området.
Om dig
Du skal have dansk autorisation som dyrlæge, og du må meget gerne have erfaring med at udføre kødkontrol. Du har ajourføringskursus i henhold til EU-forordning 2019/624, medmindre din autorisation er fra 2006 eller nyere. Såfremt du ikke har ajourføringskurset, forventes det, at du deltager på førstkommende kursus.
Det forventes, at du ser dig selv som en del af Fødevarestyrelsen, da du er en vigtig del af Fødevarestyrelsens kontrol med slagtehusene og handler på vegne af Fødevarestyrelsen. Arbejdet udføres alene, men i dialog med den tilsynsførende dyrlæge.
Du går konstruktivt ind i en dialog med virksomhederne, og du forstår at forvalte dine beføjelser som myndighedsperson. Dette sker ligeledes i et tæt samarbejde med den tilsynsførende dyrlæge, der er knyttet til slagtehusene, samt sektionslederen.
Om os
Vi tilbyder et godt og spændende arbejde, hvor din indsats gør en forskel for både dyrevelfærden og fødevaresikkerheden. Du vil have direkte kontakt til virksomhedsejerne og medarbejderne på slagtehusene samtidig med, at du altid kan kontakte den tilsynsførende dyrlæge for faglig sparring eller sektionslederen ved andre spørgsmål.
Vi tilbyder en oplæring før opstart og systematisk supervision og kompetenceudvikling, der matcher opgaverne.
Aflønning i henhold til gældende aftale af 27. marts 2012 om kødkontrol i private slagtehuse samt dyrlægekontrol ved samlesteder og direkte transporter mellem Den danske dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen. Pt. kr. 480,10 kr. pr. time plus feriepenge og mindst for 2 timer pr. slagtedag. Der skal benyttes eget transportmiddel, og der gives kørsel efter statens takster.
Sådan kontakter du os og søger stillingen
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Berit Østergaard Nielsen på tlf. 72 27 63 20.
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis, kopi af din autorisation samt eventuelt andre relevante bilag. Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i vores rekrutteringssystem, senest den 24. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 25. november 2026 i Herning
Du opfordres til at læse mere om Fødevarestyrelsen på www.fvst.dk
Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset baggrund til at søge.
This job ad from Fødevarestyrelsen, Glostrup was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Fødevarestyrelsen, Glostrup? Post jobs on jajob.dk for free.
Danske CommoditiesAarhus
Arla FoodsViby J
Region MidtjyllandHinnerup
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØAugustenborg
Actief Hartmanns A/SDenmark
MaerskDenmark
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…