Brædstrup Skole søger en lærer til barselsvikariat pr. 1. januar 2027Den gode skole skaber vi sammenVil du være med til at forme fremtidens skole i Brædstrup? Vi søger en engageret og fagligt stærk lærer, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge, og som trives med at være en del af faglige stærke kollegiale fællesskaber.
Om osVi er en skole med ca. 480 elever fordelt på 0.-9. klassetrin, herunder både almenklasser og centerklasser for elever med særlige behov. Skolen ligger placeret centralt mellem Horsens, Skanderborg, Aarhus og Silkeborg.
Vores centerklasser er et kommunalt specialtilbud for elever med bl.a. ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Vi arbejder tæt sammen tværs af almen- og specialområdet, både fagligt og socialt, da vi tror på, at dette styrker børne- og læringsfællesskaberne og ikke mindst udviklende for de professionelle fællesskaber.
På Brædstrup Skole tror vi på, at
alle børn gør det bedste, de kan – og at vi som professionelle har et fælles ansvar for at skabe de bedste betingelser for deres læring, trivsel og udvikling. Vi arbejder ud fra et inkluderende læringssyn og et stærkt værdigrundlag, hvor
fællesskab, mangfoldighed og medansvar er nøgleord.
Vi tilbyder- En arbejdsplads med høj faglighed, humor og stærkt kollegialt fællesskab
- En kultur, hvor vi lærer af hinanden og ser fejl som en del af udviklingen
- Et professionelt læringsfællesskab med fokus på refleksion og praksisudvikling
Vi søger en lærer til mellemtrin og udskolingen i vores centerafdeling i følgende fag:- Mellemtrin: Dansk, engelsk, H/D, N/T, Billedkunst
- Udskoling: Fysik/kemi
Din profilVi forventer, at du:
- Har en anerkendende og inkluderende tilgang til børn
- Ser potentiale i alle elever og arbejder målrettet med klasseledelse
- Kan opstille tydelige læringsmål og skabe progression i både trivsel og faglighed
- Reflekterer over egen praksis og følger op på effekten af din undervisning
- Har stærke relationskompetencer og didaktisk overblik
- Trives i samarbejde og ønsker at udvikle dig fagligt i fællesskab med kolleger
- Brænder for dine fag og for at skabe gode relationer til elever, forældre og kolleger
Derfor skal du vælge osHos os bliver du en del af en skole i udvikling, hvor vi arbejder målrettet for at skabe en tryg, lærerig og meningsfuld hverdag for alle børn. Vi tror på, at
vi lykkes bedst sammen – og vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen i et åbent og engageret fællesskab.
Praktisk informationLøn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er et barselsvikariat med start 1. januar 2027 og 1 år frem.
Ansøgningsfrist er d. 25/11-26 kl. 12.00 og vi afholder ansættelsessamtaler den 26/11-26.
Kontakt Karina Plauborg Hasselstrøm på tlf. 2042 5765 med spørgsmål til stillingen.
I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.