Souschef til vinhandel og vinbar
Pinot Butik & Bar ApSAarhus C
Bindeleddet søger tre projektkoordinatorer med socialfaglig baggrund – to treårige projektansættelser og én til et barselsvikariat. (Bindeleddet sigter altid efter opretholdelse af projekter, vi sætter i gang, så forhåbentlig har vi også en stilling efter endt bevilling).
Vil du have friheden til at handle, når du ser en mulighed for at gøre en forskel? Er du typen, der banker på en dør for at skabe et nyt samarbejde, griber telefonen for at finde en løsning og ikke er bange for at prøve noget, der ikke er prøvet før?
Så har vi en særlig mulighed til dig.
Med støtte fra VELUX FONDEN skal vi udvikle en ny byindsats i Aarhus, og vi søger tre kolleger, der vil være med til at forme den fra begyndelsen.
Vi bygger videre på vores erfaringer fra Esbjerg, hvor vi arbejder i samspillet mellem unge, kommunale tilbud, civilsamfund og erhvervsliv. Vores opgave er ikke at overtage andres arbejde, men at skabe forbindelser, fjerne konkrete forhindringer og bidrage til, at både de unge og de eksisterende tilbud lykkes.
Og du får virkelig mulighed for at sætte din socialfaglighed i spil på nye måder – og udvikle den undervejs.
Hvad kommer du til at lave?
Du bliver en del af et nyt team på tre medarbejdere, der får stor indflydelse på, hvordan byindsatsen i Aarhus skal udvikles og fungere i praksis.
Vi arbejder med tre ting, der hænger tæt sammen:
Opsøgende arbejde: Du opsøger unge, samarbejdspartnere og lokale muligheder. Du skal kende byen, bygge relationer og få øje på, hvor Bindeleddet kan gøre en forskel.
Kvikhjælp: Du handler på konkrete udfordringer i de unges hverdag. Det kan være alt fra bolig og økonomi til uddannelse, beskæftigelse eller kontakten til et eksisterende tilbud. Du skal kunne finde praktiske løsninger og hjælpe med at fjerne de sten, der står i vejen.
Frivillighed: Du udvikler og understøtter frivillige fællesskaber, hvor unge kan opbygge betydningsfulde relationer og finde en frivillig mentor.
Du får særligt ansvar for vores eksisterende frivilligindsats på enten Haldor Huset, Egåhus eller Ungetilbuddet Nord. Samtidig arbejder I tæt sammen på tværs af stederne og hjælper hinanden med at lykkes.
Du skal både kunne være tæt på de unge, udvikle nye samarbejder og være med til at finde ud af, hvordan vi gør indsatserne endnu bedre.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant socialfaglig uddannelse og erfaring med mennesker i udsatte positioner. Men din tilgang til mennesker, dit initiativ og din evne til at omsætte faglighed til handling betyder mindst lige så meget.
Vores faglige fundament bygger på mentalisering, empowerment og en relationel tilgang. Vi møder unge med nysgerrighed, tager udgangspunkt i deres egne ønsker og tror på betydningen af tillidsfulde og vedvarende relationer.
Vi leder efter dig, der:
Er god til mennesker. Du kan skabe tillid hos unge med forskellige livserfaringer og møder dem med respekt, nysgerrighed og blik for deres muligheder.
Er vild med at banke på døre. Du tager initiativ til nye samarbejder, fortæller om Bindeleddet og er mindst lige så nysgerrig på, hvad andre kan og gør.
Vil sætte dig selv i spil. Du er klar på at være synlig på vores Facebookside, fortælle om arbejdet og være med til at tiltrække de frivillige, som kan gøre en forskel for de unge.
Elsker socialfaglig sparring. Du vil være en del af et nørdet kollegafællesskab, hvor vi diskuterer både hverdagens små dilemmaer og de store spørgsmål inden for vores felt.
Kan tage ansvar for din egen arbejdsdag. Du trives med frihed, kan prioritere og ved, hvornår du skal handle selv, og hvornår du skal række ud til en kollega.
Tør prøve nye veje. Du er pragmatisk, vedholdende og klar til at rejse dig og forsøge igen, når noget ikke lykkes første gang.
Du behøver ikke kende alle tilbud og aktører i Aarhus. Men du skal have lysten til at lære dem at kende – og modet til at tage den første kontakt.
Hvad får du hos os?
Først og fremmest får du en sjælden mulighed for at være med til at udvikle en social indsats fra begyndelsen. Ikke ud fra en færdig drejebog, men med afsæt i erfaringer, et tydeligt fagligt fundament og masser af plads til at afprøve nye løsninger.
Hos Bindeleddet er der kort fra idé til handling. Vi tror på, at dygtige medarbejdere skal have frihed til at bruge deres faglighed, og at pragmatiske løsninger ofte skabes bedst tæt på de mennesker, det handler om.
Du får stor indflydelse på din arbejdsdag, mulighed for at udvikle din egen socialfaglighed og kolleger, der både udfordrer, hjælper og gerne nørder faglige spørgsmål sammen med dig.
Du bliver en del af en organisation med stærke erfaringer fra frivillige fællesskaber og socialt arbejde, og du får tæt sparring med dine kolleger og Bindeleddets projektchef.
Din daglige base bliver på Haldor Huset i Aarhus.
Om Bindeleddet
Bindeleddet arbejder for, at mennesker i udsatte positioner får adgang til betydningsfulde og varige relationer. I Aarhus samarbejder vi i dag med tilbud for unge berørt af hjemløshed og kvinder, der opholder sig på krisecentre.
Vores arbejde bygger på tillid, en pragmatisk tilgang og troen på, at relationer gør en forskel. Vi møder mennesker, hvor de er, og tager udgangspunkt i deres ønsker og behov.
Gennem frivillige fællesskaber, mentorskaber, opsøgende arbejde og konkret hjælp bygger vi bro mellem mennesker, deres hverdagsliv og de eksisterende muligheder omkring dem.
Vil du vide mere? Besøg www.bindeleddet.org, eller lyt til podcasten Det Intuitive Møde, som er udviklet i forbindelse med vores forskningsprojekt om etik i mødet mellem frivillige og unge i udsatte positioner.
Praktiske oplysninger
Vi ansætter tre projektkoordinatorer på 37 timer om ugen: To tre-årige projektansættelser og én i et barselsvikariat.
Alle ansøgere kommer som udgangspunkt i betragtning til både de to projektkoordinatorstillinger og barselsvikariatet. Hvis vi ønsker at invitere dig til samtale, afklarer vi på forhånd, om du også er interesseret i barselsvikariatet.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt. Der indgår aftenarbejde i forbindelse med vores frivilligindsatser.
Arbejdssted: Haldor Huset, Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C.
Tiltrædelse: 1. marts 2027.
Ansættelsesperiode: Bevillingen fra VELUX FONDEN løber frem til 01.03.2030, mens barselsvikariatet udløber 29.02.2028. I Bindeleddet igangsætter vi ikke projekter, som vi ikke tror på har en fremtid. Derfor arbejder vi aktivt for, at vores indsatser kan fortsætte, også når den oprindelige bevilling udløber.
Ansøgningsfrist: 15. december 2026.
Ansættelsessamtaler: Første samtalerunde afholdes 5. eller 6. januar 2027, og anden samtalerunde afholdes 12. januar 2027.
Send din ansøgning og dit CV til mads@bindeleddet.org.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Mads Christian Voss på 93 94 81 88 eller mads@bindeleddet.org.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job ad from Fonden Bindeleddet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Fonden Bindeleddet? Post jobs on jajob.dk for free.
Pinot Butik & Bar ApSAarhus C
Randers KommuneAarhus C
HarmanAarhus
Region MidtjyllandAarhus N
Lidl Danmark K/SAarhus N
Systematic A/SAarhus C
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…