Bygningsstruktørlærlinge (ung/voksen) til stort anlægsprojekt i København
MT Højgaard DanmarkKøbenhavn S
Vil du uddannes som eventkoordinator i en af landets største kulturinstitutioner, som forvalter, formidler og skaber oplevelser med udgangspunkt i den nationale kulturarv?
Det Kgl. Bibliotek søger en eventkoordinatorelev til Kulturproduktionen i Publikum og Arrangementer. Arbejdsstedet er Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K.
Tiltrædelse ønskes 1. februar 2027.
Elevforløbet strækker sig over 2 år vekslende med korte skoleophold på NEXT – Uddannelse København i sammenlagt 11 uger. Det er en forudsætning for at ansøge, at adgangskravene til at kunne påbegynde uddannelsens hovedforløb er opfyldt.
Publikum og Arrangementer
Afdelingen har ansvar for Det Kgl. Biblioteks kulturelle aktiviteter og formidling, herunder udstillinger, koncerter, litteratur- og talks-arrangementer i Den Sorte Diamant. Afdelingen har desuden ansvaret for udlejning af lokaler til møder, konferencer og events samt ansvar for driften af butikken og loyalitetsprogrammerne Diamantklubben og Students Only!
Vi tilbyder en meget alsidig elevplads, hvor du bliver del af en dynamisk og travl kulturinstitution, og hvor du i praksis får mulighed for at prøve kræfter med mange aspekter inden for kulturproduktion.
Kulturproduktion
Som eventkoordinatorelev med udgangspunkt i kulturaktiviteterne i Den Sorte Diamant bliver du udlært til at blive en professionel koordinator inden for alle led af kulturproduktionen. Du vil få bred indsigt i mange forhold i dansk kulturliv, men du vil også få med udenlandske kunstnere og projekter at gøre, ligesom mange internationale samarbejdspartnere også kan være involveret i vores produktioner. Du vil under din elevtid primært være tilknyttet International Forfatterscene, International samfundsscene og International Fotoscene. foredrags- og debatscener og Diamantklubbens særarrangementer.
Du skal i tæt samarbejde med den programansvarlige leder af scenerne beskæftige dig med og styrke dine kompetencer inden for produktion og administration af kulturarrangementer, herunder:
Vi søger en elev, som har stor interesse for kultur, kunst, litteratur og samfundsspørgsmål og som har lyst til både at idéudvikle, producere, koordinere og afvikle kulturarrangementer.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du er udadvendt og serviceminded i forhold til gæster, samarbejdspartnere og kolleger, og at du har let ved at omstille dig til mange forskelligartede arbejdsopgaver.
Du skal være ansvarsbevidst, empatisk samt have sans for detaljen. Du brænder for at organisere, og du er glad for at være sammen med andre mennesker og at få ting til at gå op i en højere enhed.
Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, godt overblik, evne til at kommunikere med mange forskellige organisationer og mennesker, evne til at handle selvstændigt i situationen samt forståelse for, at Kulturafdelingen er en del af en større organisation.
Rutine og erfaring med almene kontoropgaver, Excel og it-systemer vil være en fordel. Endvidere vil erfaringer inden for Adobe programmerne (Photoshop, InDesign osv.) og gode engelske sprogkundskaber være en fordel, men ikke en betingelse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).
Ansættelse sker under forudsætning af et tilfredsstillende sikkerhedstjek.
Aften- og weekendarbejde kan forekomme.
Praktiske oplysninger
Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.
Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.
Ansøgningen skal være modtaget senest 2. december.
Vi forventer at holde første samtale d. 8. december og anden samtale d. 11. december.
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Lise Bach Hansen på tlf. 9132 4364.
Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.
Hos Det Kgl. Bibliotek prioriterer vi din trivsel og udvikling, og derfor får du hos os adgang til kompetenceudvikling, sund balance mellem arbejde og fritid, trygt og sikkert arbejdsmiljø samt en inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, attraktive vilkår for barsel, pension og sundhedsordning, der støtter dit velvære.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
This job ad from Det Kgl. Bibliotek was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Det Kgl. Bibliotek? Post jobs on jajob.dk for free.
MT Højgaard DanmarkKøbenhavn S
DANMARKS STATISTIKKøbenhavn Ø
Statens RekrutteringsløsningKøbenhavn Ø
Metro ServiceGlostrup
NoriDane Foods A/SKøbenhavn K
Metro ServiceKastrup
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…