Demenskoordinator / Marte Meo-terapeut til Pleje & Omsorg

Tønder Kommune

From Jobnet

Vil du være med til at skabe et demensvenligt Tønder Kommune, hvor mennesker med demens og deres pårørende oplever støtte, værdighed og livskvalitet? Så søger vi en engageret og fagligt stærk demenskoordinator, som brænder for at gøre en forskel for borgere med demens, deres pårørende og de medarbejdere, der hver dag understøtter dem.

Du bliver en del af vores Demens- & Kvalitetsteam, hvor faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og et stærkt kollegialt fællesskab går hånd i hånd. Vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, humor, sparring og omsorg for hinanden.

Din rolle
Som demenskoordinator får du en central rolle i udviklingen af demensindsatsen i Tønder Kommune.

Du skal understøtte implementeringen af kommunens demenspolitik og den nationale demens handleplan samt bidrage til, at vores indsatser omsættes til praksis til gavn for borgere, pårørende og medarbejdere.

Dine opgaver er blandt andet, at

  • rådgive og vejlede borgere med demens og deres pårørende
  • koordinere og understøtte komplekse borgerforløb
  • yde sparring og undervisning til medarbejdere og ledere
  • bidrage til tidlig opsporing af demens
  • understøtte demensrehabiliterende indsatser og forebyggelse af funktionstab
  • medvirke til udvikling, implementering og evaluering af projekter og indsatser på området
  • styrke samarbejdet på tværs af fagområder og sektorer.

Fagligt afsæt
Vi arbejder ud fra en anerkendende, rehabiliterende og personcentreret tilgang med afsæt i Tom Kitwoods teorier om demens og Marte Meo-principperne. Borgerens livshistorie, ressourcer og relationer er omdrejningspunktet for vores indsats.

Som redskaber i arbejdet anvender vi blandt andet Demensblomsten, borgerkonferencer og andre tværfaglige metoder, som understøtter refleksion, koordinering og individuelle løsninger omkring den enkelte borger. Vi forventer derfor, at du kan facilitere faglige refleksioner og omsætte teori til praksis i samarbejdet med borgere, pårørende og medarbejdere.

Sammen om borgerens liv
I Pleje & Omsorg arbejder vi med udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og mål for eget liv.

Gennem vores Multifunktionelle Teams samarbejder vi på tværs af fagligheder og organisatoriske områder for at skabe sammenhængende forløb og de bedst mulige løsninger for borgerne.

Vi kalder det Sammen, når livet kræver det.

Vi sætter mennesket før diagnosen, møder borgerne med respekt og værdighed og bruger vores faglighed til at skabe løsninger, der giver mening i hverdagen. Målet er, at borgerne får større indflydelse og bedre mulighed for at forme deres liv, trods sundhedsmæssige udfordringer. 

Vi søger dig, som

  • har en sundhedsfaglig, pædagogisk eller neuropædagogisk uddannelsesbaggrund
  • har viden om og erfaring med demensområdet
  • har erfaring med eller interesse for kognitiv og fysisk træning
  • kan formidle viden og vejlede medarbejdere, borgere og pårørende
  • har stærke relationelle kompetencer og trives i tværfaglige samarbejder
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • har administrative kompetencer og erfaring med koordinering, dokumentation eller projektarbejde
  • er robust, initiativrig og løsningsorienteret.

Det er en forudsætning, at du har eller er villig til at tage uddannelse inden for Marte Meo og diplomuddannelse i demens.

Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på opgaveløsningen
  • engagerede kollegaer og et stærkt fagligt fællesskab
  • mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
  • en organisation med fokus på udvikling, kvalitet og borgerinddragelse
  • et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 24. november 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler 26. november 2026

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret områdeleder Sanne Bjørnskov Bergholt på tlf. 21 59 28 42 eller e-mail: sanbber@toender.dk 

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

This job ad from Tønder Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Tønder Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189781)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Tønder Kommune
Apply on company site