Projektingeniør - PLC/SCADA
Brænder du for programmering af PLC-og/eller SCADA-applikationer-og vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor sparring, kvalitet og godt kollegaskab går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi leder efter! Vi oplever høj kundetilfredshed og storefterspørgsel, og har derfor brug for flere dygtige kolleger til vores kontor i Søborg.
Din nye hverdag som Projektingeniør i Init
Som projektingeniør bliver du en central del af projektteamet, der udvikler skræddersyede automationsløsninger til vores kunder. Du vil arbejde med både store og små projekter af varierende kompleksitet og kan være med i hele projektforløbet – fra indledende kundedialog og design til implementering, test og aflevering.
Dine primære opgaver vil bl.a. være at:
- Designe, specificere, programmere og implementere PLC‑og/eller SCADA-løsninger.
- Fejlsøge, optimere og videreudvikle eksisterende programmer og udstyr.
- Bidrage til dokumentation, styringsbeskrivelser og procedurer.
- Samarbejde tværfagligt både internt og eksternt – for at sikre succesfuld integration af dine automationsløsninger.
Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har en baggrund som ingeniør, maskinmester eller lignende, og som har erfaring med SCADA-, HMI- og/eller PLC-programmering. Derudover vil du passe perfekt ind i rollen og i Init, hvis du:
- Er god til at kommunikere med kolleger, kunder og leverandører – både på dansk og engelsk.
- Kan arbejde både selvstændigt og i teams og går struktureret til dine arbejdsopgaver.
- Er en holdspiller og vellidt kollega, som forstår vigtigheden af at sparre og dele ud af viden.
Hvorfor skal du blive en del af Init?
Hos Init i Søborg bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med spændende automationsprojekter og en uformel omgangstone. Hos os vil du opleve:
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Et team af dygtige kolleger, som du kan sparre med i hverdagen.
- En konkurrencedygtig lønpakke og god frokostordning.
- Et socialt fællesskab, hvor vi engagerer os i hinanden.
- En hverdag med tillid, ansvar og fleksibilitet.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig! Du ansøger ved at udfylde ansøgningsformularen og uploade dit CV og eventuelt en ansøgning. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Hvem er vi?
Du bliver en del af Init – en virksomhed i vækst, som har en ambition om at samle de bedste virksomheder og mennesker inden for Industriel IT og Automation. I dag er vi i Danmark ca. 450 medarbejdere fordelt på mere end 20 lokationer. Vi lægger vægt på at give dig et sjovt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø. Vores motto – ”We are Init together” – gælder både, når vi samarbejder med kolleger om at gøre Init til en attraktiv arbejdsplads, og når vi samarbejder med kunder for at forme fremtiden indenfor Industriel IT og Automation.
This job ad from Init Group was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
About this employer
- Verified CVR (42896136)
- New on jajob, no reply history yet