People Operations - Manager
MaerskDenmark
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF) ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger en erfaren og engageret seniorforsker med en stærk forskningsprofil inden for sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge. Stillingen kombinerer selvstændig forskning med ansvar for den faglige, organisatoriske og strategiske ledelse af forskningsgruppen CHESS (Children’s Health and Education in School and community Settings) i Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse.
Vi søger en seniorforsker med solid erfaring i at udvikle, lede og gennemføre tværvidenskabelig, praksisorienteret forskning samt dokumenterede kompetencer inden for forskningsledelse, forskningsfinansiering og udvikling af stærke forskningsmiljøer og arenaer som familier, dagtilbud, skoler, fritid og boligområder.
Om stillingen
Som seniorforsker skal du bedrive selvstændig forskning i krydsfeltet mellem børn og unges sundhed, trivsel og læring med særligt fokus på populationsbaseret strukturel forebyggelse og befolkningsrettet sundhedsfremme i børn og unges hverdagsmiljøer.
Dit forskningsområde skal have fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i børn og unges hverdagsmiljøer, herunder i dagtilbud og skoler. Et centralt element er udvikling, evaluering og implementering af komplekse interventioner og forebyggende indsatser med blik for, hvilken betydning pædagogiske, fysiske og organisatoriske rammer har for virkninger og forankring.
Du skal samtidig varetage den faglige og organisatoriske ledelse af forskningsgruppen CHESS med ansvar for at videreudvikle gruppens forskningsstrategi, skabe faglig sammenhæng på tværs af projekter og medarbejdere og understøtte et stærkt og attraktivt forskningsmiljø. Du skal desuden bidrage til udviklingen af sektionens samlede strategiske retning gennem tæt sparring med sektionslederen.
Vi lægger særligt vægt på, at du kan kombinere selvstændig forskning på højt videnskabeligt niveau med evnen til at udvikle forskningskapacitet og skabe fælles faglig retning. Du skal kunne forene forskningsmæssig kvalitet og excellence samt faglig specialisering med missionsorienteret forskning og praksisbehov i tråd med CKFF's overordnede mission.
Dine primære opgaver vil være at:
Om CKFF, Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse og CHESS
På CKFF bliver du en del af et stærkt tværvidenskabeligt forskningsmiljø, der arbejder med at udvikle viden og indsatser, som kan forbedre befolkningens sundhed og reducere ulighed i sundhed.
Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse udfører forskning med et anvendelsesorienteret perspektiv og særligt fokus på udvikling, evaluering og implementering af komplekse interventioner.
CHESS omfatter et tværvidenskabeligt forskningsmiljø med omkring 20 forskere, heraf seks medarbejdere med ansættelse på CKFF. Gruppen arbejder med forskning i børn og unges (0-17 år) sundhed, trivsel og læring med særligt fokus på de institutionelle og sociale rammer, der former deres hverdagsliv. Forskningsgruppen beskæftiger sig blandt andet med bevægelse og fysisk aktivitet, leg, deltagelse og inklusion, pædagogiske praksisser, natur og udeliv, mental sundhed og sociale fællesskaber i dagtilbud, skoler, familier og lokalsamfund.
Et centralt kendetegn ved CHESS er udvikling af videnskabeligt velfunderet og missionsorienteret forskning i tæt samarbejde med børn, unge, fagprofessionelle, beslutningstagere og andre forskningsmiljøer. Ambitionen er at skabe ny viden af høj videnskabelig kvalitet, som samtidig kan bidrage til udvikling af bæredygtige forebyggelsesindsatser og forbedrede muligheder for børn og unge.
Dine kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du har:
Vi forventer desuden, at du arbejder selvstændigt, struktureret og strategisk, har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og kan skabe engagement og fælles retning i et tværfagligt forskningsmiljø. Du har en inkluderende og udviklingsorienteret tilgang til forskningsledelse og evner at kombinere videnskabelige ambitioner med organisatorisk forståelse og forskningens samfundsmæssige relevans.
Vi kan tilbyde
Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Region Øst. Tjenestested er Frederiksberg Hospital.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1
Se regionens oversigt over startlønninger her
Ansøgningsprocedure
Din ansøgning skal indeholde en motiveret ansøgning (max. 1 side), CV, fuldstændig publikationsliste, forskningsplan samt dokumentation for akademiske kvalifikationer og eventuel tidligere seniorforsker- eller lektorbedømmelse.
Ansøgningsfrist: 19. november.
Vi forventer at holde samtaler i uge 48 og 49.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sektionschef Christina Bjørk Petersen, christina.bjoerk.petersen@regionh.dk.
Ansøgning fremsendes via Region Hovedstadens elektroniske rekrutteringssystem.
This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.
MaerskDenmark
Centrum Personale A/SDenmark
Københavns StiftKøbenhavn K
PEAK WindDenmark
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, selvejende institutionOdense C
Praktiserende Lægers Andelsfællesskab A.M.B.ABornholm
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…