Manager, Strategy & Execution
Scandinavian Tobacco GroupGentofte
Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Social Indsats - Administration
Er du i gang med en videregående uddannelse og interesseret i data, offentlig forvaltning og socialområdet? Har du lyst til at få praktisk erfaring med styrings- og kontraktopgaver i en kommunal forvaltning? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Du bliver en del af Sekretariatet i Center for Social Indsats, hvor vi arbejder med kontraktstyring, opfølgning og administrative understøttelse af kommunens samarbejde med interne og eksterne tilbud. Som studentermedhjælper vil du især bidrage med udvikling af området for Behandlings- og Specialundervisning.
Dine opgaver
Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
Indsamling, registrering og kvalitetssikring af data fra eksterne og interne leverandører
Controlling og systematisering på udenbys kontrakter med henblik på, om der er de korrekte dokumenter i sagerne
Understøttelse af den løbende fremmødemonitorering, herunder behandling af fremmøde- og fraværsdata
Bidrag til udvikling og vedligeholdelse af datastrukturer og arbejdsgange
Administrative opgaver i forbindelse med kontrakter og styringsopgaver
Praktisk understøttelse af teamets øvrige drifts- og udviklingsopgaver
Du vil få en grundig introduktion til opgaverne og løbende sparring fra erfarne kolleger.
Vi forestiller os, at du:
Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx statskundskab, samfundsvidenskab, sociologi, økonomi, offentlig administration eller lignende
Har interesse for offentlig forvaltning og det specialiserede socialområde
Arbejder struktureret og har blik for detaljer
Er bekendt med Excel og har lyst til at arbejde med data
Kan håndtere administrative opgaver selvstændigt og systematisk
Har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag med forskellige opgaver
Vi tilbyder
Et relevant studiejob med indblik i kommunal styring og kontraktopfølgning
Erfaring med dataunderstøttelse og monitorering på socialområdet
Faglig sparring og udvikling i et engageret sekretariat
Fleksibilitet i planlægningen af arbejdstiden under hensyntagen til dit studie
Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 10-15 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december.
Arbejdsstedet er Center for Social Indsats, Lyngby-Taarbæk Kommune. Vores arbejdsplads ligger på Lyngby Port på Lyngby Hovedgade tæt på stationen.
Der er tale om en studentermedhjælperstilling med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Elsada Adzini på mail: elsad@ltk.dk, telefon 4023 4518. Eller Koordinator for Socialfaglig kontraktstyring Trine Piester på mail: tripi@ltk.dk og tlf. 2137 6078.
Din motiverede ansøgning, CV og uddannelsespapirer skal være os i hænde senest den 20. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48.
Tiltrædelse 1. december 2026 eller hurtigst derefter.
Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.
This job ad from Lyngby-Taarbæk Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Lyngby-Taarbæk Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
Scandinavian Tobacco GroupGentofte
Danmarks Eksport- og InvesteringsfondNordhavn
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserBirkerød
TDC BrandsKøbenhavn Ø
Københavns UniversitetKøbenhavn K
Finansministeriet, DepartementetKøbenhavn K
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…