Industry Solution Technology Engineer
Grafton Danmark ApSKøbenhavn S
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem Cloud Operations, sikkerhed og automatisering?
Hos ENVO IT leder vi efter en erfaren teknisk profil til vores Cloud Operations-team. Dig, der godt kan lide, når tingene spiller, men som samtidig får lyst til at gøre noget ved det, når du støder på en proces, et værktøj eller en arbejdsgang, der kunne være smartere.
Vi søger en kollega, der har lyst til at automatisere det manuelle væk, bygge værktøjer, skabe struktur og være med til at udvikle vores Cloud Operations-område.
Du får masser af teknik, komplekse problemstillinger og ansvar, men også reel mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder i morgen.
Det får du hos os
Du bliver en del af et erfarent Cloud Operations-team med høj faglighed og stor frihed til at påvirke dit eget område.
Hos os får du blandt andet:
Reel indflydelse. Har du en bedre idé til et værktøj, en baseline eller en proces, forventer vi faktisk, at du siger det.
Tid og plads til at forbedre. Vi vil ikke bare løse den samme opgave hurtigere. Vi vil gerne fjerne det manuelle arbejde, når det giver mening.
Mulighed for at bygge. Scripts, tooling, automatisering og smartere workflows bliver en vigtig del af din rolle.
Komplekse tekniske opgaver. Du kommer til at arbejde med områder, hvor der er brug for mere end standardsvaret og næste side i manualen.
Dygtige kolleger at spille bold med. Du bliver en del af et team med tung teknisk erfaring, men også stor nysgerrighed på nye måder at gøre tingene på.
Et arbejdsliv, der skal hænge sammen. Vi tror på fleksibilitet, ansvar og balance mellem arbejde og privatliv.
Mulighed for certificeringer og faglig udvikling samt attraktive ansættelsesvilkår, pension og sundhedsordning.
Kort sagt: Du får ikke bare en plads i vores Cloud Operations-team. Du får mulighed for at sætte dit aftryk på det.
Hvad kommer du til at arbejde med?
90 % af vores kunder arbejder i Microsoft Cloud, og det vil derfor også være her, du har dit primære tekniske fokus.
Men rollen spænder bredere end Microsoft 365 og Azure.
En del af din hverdag kommer til at handle om at skabe mere ensartet, sikker og automatiseret drift på tværs af vores kunder.
Det kan blandt andet være:
Automatisering og tooling
Du bygger scripts og værktøjer, der gør vores hverdag smartere, og du er nysgerrig på, hvordan PowerShell, AI og moderne tooling kan hjælpe os med at automatisere gentagelser og reducere manuelt arbejde.
Configuration management og baselines
Du er med til at definere og vedligeholde vores baselines på tværs af kunder inden for blandt andet Entra ID, Exchange Online og Defender. Du arbejder med configuration drift og hjælper os med at skabe endnu mere struktur og transparens i kundernes miljøer.
Her arbejder vi blandt andet med Microsoft 365 Lighthouse, CIPP og Inforcer.
Komplekse tekniske problemstillinger
Når en sag kræver ekstra teknisk dybde, bliver du en af dem, der hjælper med at få den landet. Det kan være sikkerhedshændelser, incident response, forensics, identitetsproblematikker eller tekniske eskalationer.
Migreringer og projekter
Du får også mulighed for at drive tekniske migreringer fra start til slut. Eksempelvis fra Google Workspace til Microsoft 365 eller Dropbox til SharePoint, hvor du både planlægger, koordinerer og selv arbejder hands-on med teknikken.
Sikkerhed og sårbarheder
Security er en naturlig del af vores cloudarbejde. Du kommer derfor også til at arbejde med sårbarheder, governance, compliance og sikkerheden i kundernes cloudmiljøer.
Og fordi virkeligheden sjældent passer perfekt ned i én kasse, vil du også møde DNS, hybrid identity, netværk, backup og indimellem et Linux-system, der har set bedre dage.
Det er faktisk en del af charmen.
Vi håber, du er typen, der tænker: "Det må kunne gøres smartere"
Det er næsten vigtigere for os end en lang liste af teknologier.
Vi leder efter dig, der naturligt bliver nysgerrig, når du støder på manuelt arbejde.
Dig, der tænker:
"Hvorfor gør vi egentlig sådan?"
og derefter:
"Kan vi automatisere det?"
Du behøver ikke komme og kende alle vores værktøjer på forhånd. Men du skal have den tekniske erfaring og nysgerrighed, der gør, at du hurtigt kan sætte dig ind i dem og være med til at forbedre dem.
Vi forestiller os, at du:
har flere års erfaring med Microsoft Azure og Microsoft 365
har en solid forståelse for identity og gerne hybrid identity
forstår netværk, DNS, sikkerhed og backup
arbejder med PowerShell og automatisering
kan tage ejerskab for komplekse tekniske opgaver
kan arbejde struktureret med baselines, dokumentation og standardisering
trives med både fordybelse, sparring og dialog med kunder og kolleger
taler og skriver dansk.
Hvis du kan noget af dette oveni, er det kun et plus
Måske har du allerede arbejdet med Lighthouse, CIPP eller Inforcer.
Måske kommer du med erfaring inden for AWS, Google Cloud, VMware, Azure Virtual Desktop, backup/disaster recovery eller Linux.
Det er fedt, hvis du gør.
Men vi er med på du ikke nødvendigvis kan sætte flueben ved alt.
Vi leder efter den rette tekniske profil med erfaring, nysgerrighed og lysten til at gøre tingene bedre.
Et team med plads til både erfaring og nye idéer
Cloud Operations er vores kompetencecenter for cloud-backenden hos ENVO IT.
Vi har samlet tunge tekniske kompetencer i teamet, og du vil få kolleger med både erfaring, holdninger og masser af kilometer i benene.
Men vi tror ikke på, at erfaring betyder, at alting skal fortsætte, som det altid har gjort.
Tværtimod.
Vi vil gerne udfordre vores egne arbejdsgange, bruge automatisering mere aktivt og bygge bedre værktøjer. AI bliver også en naturlig del af den udvikling, når det giver mening og kan gøre os skarpere.
Det er den rejse, vi gerne vil have dig med på.
Hvem er ENVO IT?
Vi hjælper danske virksomheder med at få mere ud af deres IT og cloudmiljøer.
Vi lægger vægt på høj faglighed og ordentlighed, men også på at være et sted, hvor man kan være nysgerrig, stille spørgsmål og komme med idéer.
Hos os behøver den bedste idé ikke komme fra den, der har været her længst.
Og du behøver heller ikke have alle svarene.
Til gengæld forventer vi, at du har lyst til at finde dem sammen med os.
Kunne det være dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send os dit CV og gerne et par ord om, hvorfor rollen lyder interessant for dig. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rigtige match.
Har du spørgsmål til jobbet eller til ENVO IT, er du meget velkommen til at kontakte:
Signe Gry Bangsgaard Høybye, HR-direktør
+45 3037 0630
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job ad from HiTalento ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for HiTalento ApS? Post jobs on jajob.dk for free.
Grafton Danmark ApSKøbenhavn S
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43København V
NykreditNordhavn
Artelia A/SSøborg
Systematic A/SKøbenhavn K
Carelink Pleje Øst A/SGlostrup
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…