Fysioterapeut med administrative kompetencer søges.

Favrskov Kommune, Træning Nord

From Jobnet
Fysioterapeut med administrative interesser og erfaring søges til Træning Nord i Favrskov Kommune.

Vi søger en fysioterapeut, til en spændende, nyoprettet stilling, med base i vores sundhedscenter i Hadsten. Stillingen ønskes besat pr. 1.januar 2027, og er som udgangspunkt på 37 timer/uge. Dog kan et lavere timetal aftales med den rette kandidat.

Du vil blive en del af Træning Nord, og et sundhedsfaglige fællesskab i sundhedscentret, med træningsteam, aktivitetsafdeling og sundhedsteam. Du kommer i stillingen til at varetage nogle centrale administrative opgaver, i form af indkøb, kursusadministration i Plan2Learn og lønindberetning. De administrative opgaver forventes at tage 8-10 timer/ugen i gennemsnit. Resten af tiden skal du være fysioterapeut, med et primært virke på vores nye plejehjem Vinterslev, som ligger lige ovenfor sundhedscenteret. Du vil her skulle varetage vurderinger, forflytningsinstruktioner, og træning af borgere i de i starten 30 boliger – heraf 10 nyoprettede midlertidige boliger. Den samlede kapacitet øges over de kommende år til 60. Du vil desuden indgå i vores team af forflytningsundervisere, og varetage undervisning af medarbejdere på ældre- og socialområdet, både på hold og mere casebaseret ude i praksis. Som en sidste del, vil du også skulle varetage ambulante træningsopgaver indenfor almen genoptræning, servicelov/ældrelov og vederlagsfri fysioterapi.

Vi søger dig, som er en fagligt ambitiøs og erfaren fysioterapeut, og som:
  • Har stor erfaring med undervisning og instruktion i forflytning og lejring. Herunder også et godt kendskab til markedet for og anvendelse af APV-hjælpemidler og -teknologier.
  • Har flair og interesse for, sammen med ledelse og kolleger, at løse administrative opgaver.
  • Er stærkt fagligt funderet i arbejdet som fysioterapeut, og særligt har interesse og erfaring med arbejdet med den ældre borger.
  • Har gode sundhedspædagogiske kompetencer, og evner at motivere og skabe gode relationer til den ofte svage borger.
  • Er dygtig til at prioritere og eksekvere de daglige opgaver.
  • Bringer godt humør og en høj arbejdsidentitet med på det daglige arbejde.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor:
  • Der er fokus på og gode muligheder for faglig og tværfaglig udvikling og sparring.
  • Der er et godt socialt og fagligt fællesskab, hvor alle arbejder mod samme mål.
  • Din faglighed og dit faglige skøn er omdrejningspunktet for det fysioterapeutiske arbejde.
  • Der er fokus på de individuelle, brede sundhedsfaglige værdier og behov hos den enkelte borger.
  • Vi arbejder på tværs, går i direkte dialog og altid søger nye og gode løsninger, og hvor vi er sammen om et sundt og værdigt liv.
Arbejdstiden selvtilrettelægges, og er primært på hverdage i dagtimerne. Der kan være behov for at skulle møde ind eftermiddag/aften, i forhold til specifikke forflytningsopgaver.

For uddybende snak om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder for Sundhed og Træning, Jakob Kirkegaard, på 20 47 66 07 eller jkir@favrskov.dk.

Der er ansøgningsfrist torsdag d. 19. november 2026, og vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 25. november 2026

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

This job ad from Favrskov Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Favrskov Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189714)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Favrskov Kommune
Apply on company site