Sygeplejerske til Center Åbakken

Randers Kommune, Omr NORD Åbakken D E

From Jobnet
Vi søger en sygeplejerske som brænder for kerneopgaven og har lyst til at understøtte faglig udvikling i aftenvagten

Sygeplejerske til Center Åbakken – tæt på borgerne, fagligheden og fællesskabet

Vil du være en del af et plejecenter, hvor sygeplejen gør en synlig forskel i borgernes hverdag? Brænder du for nærværende sygepleje, stærke relationer og høj faglig kvalitet? Så er det måske dig, vi søger som sygeplejerske til Center Åbakken.

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er fleksible i forhold til dine ønsker til timetal. Arbejdstiden ligger i aftenvagt. Der er mulighed for at lave en plan med blandet vagter.

Vi søger dig, der...
  • er autoriseret sygeplejerske og har lyst til at gøre en forskel for ældre borgere
  • brænder for den borgernære sygepleje og ser relationen til borgeren som en vigtig del af det faglige arbejde
  • arbejder systematisk og har fokus på kvalitet og dokumentation
  • ser værdien i et tæt samarbejde med pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere
  • kan bevare overblikket og prioritere i en hverdag med mange forskellige opgaver
  • bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
  • er nysgerrig på faglig udvikling og deler viden med kolleger

Dine opgaver vil blandt andet være
  • udførelse og koordinering af sygepleje til centerets borgere
  • vurdering, planlægning og opfølgning på komplekse sygeplejefaglige problemstillinger
  • medicinhåndtering og dokumentation
  • tæt samarbejde med borgere, pårørende, praktiserende læger, hospitaler og øvrige samarbejdspartnere
  • faglig sparring med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt øvrige kolleger
  • medvirken til at skabe tryghed, livskvalitet og værdighed for den enkelte borger

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet i pleje og behandling
  • et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
  • tæt tværfagligt samarbejde både med centersygeplejersker, ergo og fysioterapeut.
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en ledelse, der værdsætter faglige idéer og initiativer
  • en grundig introduktion til huset, borgerne og dine arbejdsopgaver

Om Center Åbakken
Center Åbakken er et plejecenter med to afdelinger bestående af 30 almene plejeboliger samt 10 boliger som er særligt egnede til borgere med demens.
Vi arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og behov. Vores mål er at skabe et trygt og meningsfuldt hverdagsliv gennem høj faglighed, nærvær og respektfulde relationer.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Der vil være mulighed for opstart tidligere.

Ansøgningsfrist
19. november 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerleder Cate Karlstad på mail cate.karlstad@randers.dk eller telefon 29 37 20 74.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

This job ad from Randers Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Randers Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189668)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Randers Kommune
Apply on company site