Til Gældsstyrelsens styringskontor i Ringkøbing, søger vi en faglig dygtig kollega med erfaring inden for sekretariats- og ledelsesbetjening, og som har lysten og evnerne til at understøtte kontorchefen, underdirektøren og øvrig ledelse. Gældsstyrelsen har ansvar for at inddrive offentlig gæld og er en del af Skatteforvaltningen.
Vi hjælper Danmark ud af gæld. Vi er statens inkasso. Det er vores løfte til omverdenen og beskriver den store og vigtige samfundsopgave, som Gældsstyrelsen er sat i verden for at løse. Som medarbejdere er vi alle med til at gøre løftet til virkelighed.
Politisk tæft og næse for skarpe indstillinger og oplæg Du vil få en central rolle som ledelsesstøtte i fagområdet Borgere, der har ansvaret for den borgervendte inddrivelse af gæld. Du er med til at understøtte kontorchefen, underdirektøren, den øvrige ledelse og medarbejderne i området, hvor styringskontoret har ansvaret for opgaver inden for produktions- og driftsstyring, udvikling af processer for sagsbehandlingen, implementering og udvikling af IT, uddannelse, økonomistyring, koordinering og projektledelse, besvarelser til bl.a. Skatte- og vækstministeriet, politiske udvalg, pressen og øvrige interessenter samt administrative opgaver. Samtidig er kontoret ind- og udgang for samarbejdet med øvrige styrings- og stabskontorer i Gældsstyrelsen.
Dine primære opgaver vil være inden for sekretariats- og ledelsesbetjening, strategi og koordinering, herunder:
- Udarbejdelse af indstillinger og beslutningsoplæg til ledelse og direktion inden for områdets brede spektre af opgaver og faglighed.
- Håndtering af departementsbestillinger, herunder fx ministersvar, svar til Skatteudvalget og pressen.
- Understøtte vores drift med fx processer, systemudvikling, effektivisering, kvalitet og tværfaglige spørgsmål, herunder også af juridisk karakter.
Du kan trække essensen ud af det komplekse og evner at formidle det både mundtligt, skriftligt og visuelt, hvorved du sikrer forståelse for sagerne hos de forskellige målgrupper. Du skaber rammer for gode processer, hvor dine samarbejdspartnere føler sig hørt, forstået og understøttet, så de kan løse deres kerneopgaver. Du har politisk tæft og kan styre og koordinere komplekse opgaver.
Dine evner til at samarbejde og lede dine opgaver godt i mål er nøglen til, at du får succes. I kraft af din rolle får du en bred samarbejdsflade både med områdets ledelse og medarbejdere samt med de øvrige kontorer i Gældsstyrelsen.
Dine faglige og personlige kvalifikationer Vi lægger vægt på, at du har en relevant videregående uddannelse som fx cand.scient.pol., cand.merc.jur., cand.jur., cand.scient.adm., eller tilsvarende. Det er en stor fordel, at du har erfaring med ledelsesunderstøttelse – gerne fra et ledelsessekretariat i offentligt regi. Du er erfaren bruger af Office-pakken, har blik for struktur og vigtigheden af journalisering, og så har du et grafisk og visuelt helhedsblik, som kan omsættes i præsentationer og projekter, er det et ekstra plus.
Du skal kunne arbejde med flere opgaver samtidigt – både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre. Det er derfor afgørende, at du er imødekommende, fleksibel og arbejder struktureret med et godt blik for både detaljen og helheden. Det er vigtigt, at du trives i et miljø, hvor to dage aldrig er ens, og dagsordenen ændrer sig. Du indgår naturligt i samarbejder på tværs af hele Gældsstyrelsen og er god til at skabe positive relationer.
Teambaseret opgaveløsning – med afsæt i det individuelle bidrag Kontoret Borgere, Styring og proces har hovedkontor i Ringkøbing, men har også kolleger i Middelfart og Tønder. I alt er vi 16 kolleger inkl. kontorchefen.
Samarbejde, sammenhold, fleksibilitet og godt humør med højt til loftet er kendetegnende for kontoret. Vi er afhængige af hinanden i løsningen af de fleste opgaver. Vi har blik for, hvad vores kolleger har brug for, så vi sammen kommer i mål med vores opgaver.
Vi arbejder i fællesskab efter at være et ambitiøst og professionelt kontor, der sætter barren højt og leverer fremdrift på vores opgaver med høj kvalitet. Vi tager ansvar og skaber resultater, fordi vi vil og tør stille krav til os selv, hinanden og andre. Vi drives af vores fælles engagement og tro på, at det er samspillet mellem vores forskellige styrker, der gør os til et kompetent kontor.
Vi forventer derfor, at du er en god sparringspartner og har lysten til at arbejde i en kultur, hvor vi hjælper hinanden – både i eget kontor og på tværs af organisationen.
Vi har en professionel og moderne arbejdsplads, der har fokus på opgaveløsningen og en balance mellem arbejde og fritid med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.
Enheden ledes af en kontorchef, som refererer til underdirektøren.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 22. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler 27. november med 2. samtaler 9. december 2026. Der vil blive anvendt en case samt personlighedsanalyse i forbindelse med 2. samtale.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Karina Kongensgaard på 72 38 35 21.
Tiltrædelse pr. 1. februar 2027 eller efter aftale.
Forud for ansættelse indhenter vi straffeattest samt foretager restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Ribovej 5, 6950 Ringkøbing. Du kan læse mere om området her:
www.flytmodvest.dk