Introduktionsstilling i oftalmologi ved Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital
Region MidtjyllandAarhus N
En stilling som speciallæge med tjeneste ved Aarhus Universitetshospital, Ortopædkirurgi, er ledig til besættelse d. 1. februar 2027. Der er tale om en stilling som speciallæge indenfor den ortopædkirurgiske rygkirurgi.
Ortopædkirurgi, AUH, ledes af en afdelingsledelse bestående af en cheflæge, en chefsygeplejerske og en lærestolsprofessor. Afdelingen er førende indenfor højtspecialiseret ortopædkirurgi såvel som regions- og hovedfunktion, hvis faglige og udviklingsmæssige status er internationalt anerkendt. Afdelingen har et tæt tværfagligt samarbejde med en lang række kliniske afdelinger samt primærsektoren, som medvirker i en koordineret indsats for det gode sammenhængende patientforløb. Afdelingen har 11 specialsektorer indenfor ortopædkirurgi. I hver sektor er der enten ansat en ledende overlæge eller udpeget en overlæge som driftsansvarlig.
Ved afdelingen er der ansat fem professorer, som er ansvarlige for forskning, prægraduat uddannelse og udvikling i afdelingen. Afdelingen varetager teoretisk og klinisk undervisning af medicinske studenter ved Aarhus Universitet og har som universitetsafdeling forsknings-, udviklings- og uddannelsesforpligtigelser i relation til specialet samt tværfagligt.
Afdelingslægerne i Ortopædkirurgi på Aarhus Universitetshospital medvirker i den daglige drift i sektorerne og deltager i undervisnings- og forskningsaktiviteter. De skal herudover være villige til at påtage sig opgaver og funktionsområder på tværs af afdelingen. Opgaverne er overordnet at sikre udvikling, kontinuitet, kommunikation og kvalitet i det daglige arbejde internt i sektoren såvel som i forhold til eksterne samarbejdspartnere.
Rygsektoren
Vi tilbyder et spændende job, hvor du som speciallæge i sektoren kommer til at arbejde med alle aspekter af den moderne ortopædkirurgiske rygkirurgi i alle rygsøjlens afsnit og hos patienter i alle aldre med særlig vægt på den højt specialiserede rygkirurgi, som omfatter deformiteter, spinal traumatologi, spinale infektioner, primære og sekundære tumorer samt komplekse degenerative tilstande i rygsøjlen.
Rygsektoren i Ortopædkirurgi indgår i et nært samarbejde med det spinale team ved neurokirurgisk afdeling (Afdeling for Hjerne- og Rygkirurgi). Alle nyhenviste rygpatienter ved Aarhus Universitetshospital vurderes således i en tværfaglig fælles rygvisitation med deltagelse af de to specialer, som også i fællesskab oppebærer en fælles rygkirurgisk døgnvagt på speciallægeniveau, hvori afdelingslægen forventes indplaceret, med supervision eller i selvstændig funktion afhængigt af erfaringsniveau. Rygvagten er en tilkaldevagt fra bolig.
Det forventes, at ansøgeren er speciallæge i ortopædisk kirurgi. Der vil blive lagt stor vægt på, at ansøgeren har klinisk erfaring og stor baggrundsviden indenfor den generelle og højtspecialiserede rygkirurgi. Der vil desuden blive lagt vægt på forskning, innovation, samt at ansøgeren har kendskab til kvalitetsudvikling. Endelig lægges der vægt på undervisningserfaring af medicinstuderende, læger, sygeplejersker og andre personalegrupper. Det forventes, at den, der ansættes i stillingen, har gode samarbejdsevner og vil medvirke til udviklingen af sektorens forskningsmæssige aktivitet.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Kestutis Valancius på mail kestvala@rm.dk.
Ansøgning skal foruden oplysninger om uddannelse, forskningsaktiviteter, undervisningsaktivitet og operativ produktion indeholde en redegørelse for de motiver og visioner, der ligger til grund for ansøgningen.
Ansøgningen bedes formuleret med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 7 speciallægekompetencer. Disse er en del af ansøgningsprocessen. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
Ansøgningen stiles til cheflæge Stefan Teglhus.
Ansøgningsfristen er mandag d. 30. november 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
This job ad from Region Midtjylland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Region Midtjylland? Post jobs on jajob.dk for free.
Region MidtjyllandAarhus N
Region MidtjyllandAarhus N
VetGruppenAarhus
Aarhus UniversitetAarhus C
Sellmer Klinik Aarhus ApSAarhus C
Alles LægehusSilkeborg
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…