Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator søges til vores sekretariat i Gynækologisk Ambulatorium

Region Hovedstaden

From HR-Manager

Er du uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og motiveres du af at bidrage til gode, sammenhængende patientforløb? Trives du i et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde og godt humør prioriteres højt? Så er det måske dig, vi søger.

Om afdelingen

Gynækologisk Klinik består af et ambulatorium, en akut modtagelse (AMA), to sengeafsnit til planlagte og akutte indlæggelser, Center for Seksuelle Overgreb samt Center for Kønsidentitet.

Vi tilbyder udredning og behandling til patienter fra vores lokale optageområde samt fra øvrige regioner inden for højt specialiserede gynækologiske funktioner, herunder kirurgisk onkologi og endometriose.

Klinikken hører under Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler.

 

Sekretærgruppen

Vi er en engageret sekretærgruppe på 11 medarbejdere med forskellige kompetencer og erfaringer, som supplerer hinanden godt.

Den ledige stilling er placeret i sekretariatet i gynækologisk ambulatorium, hvor du får fem sekretærer som daglige kolleger.  Derudover har vi to kolleger tilknyttet visitation samt tre kolleger i Teilum, som er tilknyttet Center for Seksuelle Overgreb og Center for Kønsidentitet.

 

Dine arbejdsopgaver

Vi har fokus på at yde en høj service til vores patienter og sikre høj patienttilfredshed. Det gør vi gennem et stærkt tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor vi sammen tager ansvar for arbejdsopgaverne.

Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Telefonbetjening og håndtering af patienthenvendelser via MinSP
  • Booking af ambulante tider og indkaldelse til operation.
  • SP arbejdslister
  • Tilmelding og skrivning af MDT-konferencer
  • Modtagelse af patienter

 

Hvem er du

Vi søger dig, som er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, gerne med erfaring i Sundhedsplatformen. Derudover ser vi gerne, at du:

  • trives i en varieret hverdag og formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt
  • arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst
  • er initiativrig og løsningsorienteret
  • kommunikerer åbent og professionelt
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • møder kolleger og patienter med godt humør og en positiv tilgang

 

Arbejdstid, løn og ansættelsesforhold

Stillingen er ledig pr. 1. januar 2027 eller efter aftale. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Regionernes Løn- og Takstnævn og HK-Kommunal for lægesekretærer m.fl.

 

Vil du vide mere

Ønsker du at høre mere om stillingen eller om os, er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Mette Gravgaard på telefon 35 45 90 51 eller via e-mail: mette.gravgaard@regionh.dk.

 

Ansøgningsfrist: Torsdag d. 19. november 2026  

Samtaler: Forventes afholdt tirsdag og onsdag i uge 48

This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site