Folketingets EU-Oplysning søger 2 kommunikationsstudenter

Folketinget

From HR-Manager

Har du et skarpt visuelt blik, interesse for EU og lyst til at finde kreative måder at gøre EU og Folketingets arbejde relevant og nærværende for danskerne? Så er det måske dig, vi leder efter.

I Folketingets EU-Oplysning bringer vi EU tæt på danskerne. Vi fortæller, hvad EU betyder, og hvorfor det er så vigtigt at følge med og tage stilling. Vi forklarer, hvordan EU og Folketinget hænger sammen, og hvordan EU-lovgivning bliver til dansk praksis. Og vi gør det i øjenhøjde og på en måde, der åbner øjne.

Nu skal vi føre en ny kanalstrategi for sociale medier ud i livet. Derfor søger vi to teknisk stærke og kreative studentermedhjælpere, der vil være med til at udvikle og producere indholdet.

Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med både idéudvikling og produktion af indhold til vores sociale medier og digitale platforme. Det kan være:

  • at lave karusseller og andet visuelt indhold
  • at filme, klippe og arbejde med reels
  • at skrive manus og opslagstekster
  • communitymanagement

Din profil
Hvad du læser, er ikke det vigtigste for os. Til gengæld lægger vi vægt på, at du har erfaring med videoredigering, grafisk design og digital formidling. Det kan være fra dit studie, et studiejob eller egne projekter.

Det er et stort plus, hvis du:

  • Har erfaring med Adobe-programmerne og /eller Edits og Metas egne platforme og er teknisk stærk,
  • Kan filme og redigere videoer og har blik for gode edits, klip, tempo, undertekster og andre greb, der fungerer i korte formater
  • følger med i trends, formater og tendenser på sociale medier og har blik for, hvordan de kan bruges i vores formidling
  • Har blik for, hvad der fungerer i feedet, og kan omsætte en idé eller et budskab til et visuelt og engagerende opslag.
  • Har lyst til at arbejde med, hvordan man formidler komplekst stof til en bred målgruppe – engagerende og enkelt.
  • Har erfaring med Instagram og Facebook og gerne tidligere har været med til at vækste en profil eller et publikum gennem godt indhold, nye formater og løbende udvikling af kanalerne

Hos os får du ikke bare produktionsopgaver. Du bliver en del af arbejdet med at udvikle, hvordan EU-Oplysningen skal se ud og lyde på sociale medier. Undervejs får du sparring og mulighed for at udvikle dine kompetencer. Din faste arbejdsplads bliver Christiansborg, hvor du bliver del af et team på 5 faste medarbejdere og et hold studentermedhjælpere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Folketingets Administration. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden udgør ca. 15 timer om ugen. I juni, juli og august udgør arbejdstiden 8 timer om ugen.

Vi forventer, at du kan starte senest den 4. januar 2027.

Information og ansøgning
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Fatme Chahrour, tlf. 33375500 eller Kitte Fabricius, tlf. 3337 5500.

Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og eventuelle anbefalinger online via www.ft.dk.
Ansøgningsfrist: 30. november 2026.

Læs mere på www.eu.dk og tjek vores profiler på Facebook (FolketingetsEUO) og Instagram (@euoplysningen).

This job ad from Folketinget was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Folketinget? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Folketinget
Apply on company site