Lægesekretær/Sundhedsadministrativ Koordinator til Rigshospitalets TraumeCenter

Region Hovedstaden

From HR-Manager

Ønsker du en spændende og dynamisk arbejdsplads i et højt specialiseret og tværfagligt miljø, hvor tempoet er højt, og arbejdet gør en reel forskel?

Som lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator bliver du en central del af Rigshospitalets TraumeCenter, hvor vi arbejder tæt sammen med læger fra flere specialer, sygeplejersker, portører, ambulancereddere, politi og andre samarbejdspartnere – alle med ét fælles mål: at redde liv og sikre optimal behandling.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Håndtering af Rigshospitalets Akut Koordinations Center (AKC), herunder modtagelse af opkald fra akutlægebiler, ambulancer og helikoptere
  • Alarmering af personale til traume-, akut-, trombolyse- og helikopterkald
  • Deltagelse på traumestuen med registrering af traume- og akutkald samt dokumentation i Sundhedsplatformen (SP)
  • Skrivning efter direkte diktat for flere specialer, bestilling af blod, rekvirering af akutte tilsyn og løsning af ad hoc-opgaver
  • Indgå i beredskabsfunktionen og hjertestopalarmer på Rigshospitalets to matrikler
  • Varetage øvrige lægesekretæropgaver med fokus på korrekt og rettidig registrering af patientforløb i SP

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion med minimum én måneds sidemandsoplæring
  • Vagt sammen med erfaren kollega det første år
  • Støtte fra fagligt koordinerende lægesekretær med fokus på kvalitet og faglig udvikling
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og høj grad af tværfaglig respekt
  • En afvekslende og meningsfuld hverdag med mulighed for gradvist at få egne ansvarsområder
  • Fleksibel arbejdstidsplanlægning med hensyntagen til individuelle ønsker

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har minimum 1 års relevant erfaring som sekretær
  • Har interesse for det akutte speciale og motivation for at lære
  • Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • Tager ansvar for egen læring og faglig udvikling
  • Har personlig robusthed og kan arbejde med alvorligt tilskadekomne patienter
  • Behersker dansk retskrivning og diktatskrivning samt lægefaglig terminologi
  • Har kendskab til grundlæggende anatomi, fysiologi og sygdomslære
  • Erfaring fra akutmodtagelse eller lignende er en fordel

Rigshospitalets TraumeCenter modtager svært tilskadekomne og kritisk syge patienter fra hele Østdanmark samt brandsårspatienter fra hele landet. TraumeCentret er bemandet døgnet rundt, året rundt med to sekretærer i vagt.

Stillingen er på som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men færre timer kan aftales. Arbejdet foregår i skiftende vagter med weekendarbejde hver 3. weekend. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge Christian Svane, tlf. 35 45 80 05 eller fagligt koordinerende lægesekretær Anja Maigaard, tlf. 35 45 97 06. Du er også velkommen til at besøge afdelingen inden ansøgning.

Ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026. Samtaler torsdag 26. november 2026.

This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site