Marketingassistent med flair for teknisk dokumentation

Flair Group ApS

From Jobnet

Har du erfaring med InDesign og trives med alsidige opgaver inden for marketing og koordinering? Så er det måske dig, vi søger til et 3-måneders vikariat!

Til Sarstedt ved Bording søger vi en struktureret og serviceminded marketingassistent, der har sans for udarbejdelse og vedligeholdelse af teknisk materiale.

Du bliver en del af en alsidig marketingfunktion, hvor du får en bred kontaktflade og bidrager til både praktiske, administrative og koordinerende opgaver inden for marketing. Det er derfor vigtigt, at du trives med en varieret hverdag, hvor opgaverne spænder bredt.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af præsentationsmateriale, herunder skabeloner, manualer og øvrig teknisk dokumentation.

  • Vedligeholdelse og support af virksomhedens brugerportal.

  • Koordinering og afvikling af messer og andre arrangementer.

  • Diverse administrative og ad hoc-opgaver inden for marketing.

Fordelingen af arbejdsopgaver vil forventeligt være 85% teknisk dokumentation og 15% marketing og grafisk arbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med InDesign, MS Office og gerne AI-værktøjer.

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljen.

  • Sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet.

  • Er god til at overholde deadlines og bevare overblikket, også når du har flere opgaver i gang.

  • Er serviceminded, imødekommende og har lyst til at lære nyt.

  • Behersker dansk og engelsk på et godt niveau, både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

  • Et spændende og socialt arbejdsmiljø med en uformel og positiv omgangstone.

  • En alsidig hverdag med varierede arbejdsopgaver.

  • Frihed under ansvar.

  • Løn efter kvalifikationer.

Stillingen er på enten 32 eller 37 timer om ugen afhængigt af dine ønsker. Du vil have referere til den marketingansvarlige.


Rekrutteringsprocessen

Rekrutteringsforløbet varetages af FLAIR, som står for den indledende del af processen, herunder screening og første samtale.

Herefter vil udvalgte kandidater blive præsenteret for virksomheden, som varetager den videre proces og afholder anden samtalerunde.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Laura Risvig på 38381224 eller laura.risvig@flair.dk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

This job ad from Flair Group ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Flair Group ApS? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (12932375)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Flair Group ApS
Apply on company site