Socialrådgiver/formidler til Myndighed for Psykiatri og Socialt Udsatte

Randers Kommune, Center for Handicap og myndighed-fælles

From Jobnet
Ønsker du et meningsfuldt arbejde på deltid i en fagligt stærk organisation? Har du stærke samarbejdskompetencer og brænder du for at understøtte borgere med psykisk sårbarhed og sociale udfordringer? Så er det måske dig, vi søger.

Vi søger en socialrådgiver eller socialformidler til en deltidsstilling på 20-25 timer ugentligt i Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte.

Stillingen kan være særligt interessant for dig, der er senior og ønsker at fortsætte dit arbejdsliv på nedsat tid, er ansat i fleksjob eller generelt foretrækker et lavere timetal uden at gå på kompromis med faglige udfordringer og meningsfulde arbejdsopgaver.

Om os
Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte er organisatorisk forankret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers Kommune og er en del af Center

Myndighed Social, som også består af Myndighed Voksenhandicap. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores udfører, som er organisatorisk placeret i Center for Psykiatri og Socialt Udsatte. Vi er hinandens vigtigste samarbejdspartnere i bestræbelserne på at skabe de bedste løsninger for borgerne, og i samarbejde med borgerne.

Vi varetager blandt andet:
  • Myndighedssagsbehandling efter Serviceloven, herunder udredning via VUM 2.0, udmåling af støtte, handleplaner, bevillinger og opfølgning.
  • Forhandling af kontrakter og takster med boformer og eksterne leverandører.
  • Åben Vejledning, som fungerer som centerets indgang.
  • Housing First-indsatsen og den interne hjemløsestrategi i tæt samarbejde med blandt andet forsorgshjem.
  • God løsladelse, Døgnbehandling, Exit.
  • Løbende udviklings- og implementeringsopgaver på social- og psykiatriområdet.
Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på rehabilitering, borgerinddragelse og anvendelse af fagligt velfunderede metoder. Derudover arbejder vi målrettet med Housing First og den løbende udvikling af indsatsen på hjemløseområdet.

Om stillingen
Stillingen indeholder en bred vifte af afdelingens opgaver, og det forventes, at du er indstillet på at bidrage fleksibelt, hvor behovet er størst.
Afhængigt af dine kompetencer og interesser vil der være mulighed for at få særlige ansvarsområder eller faglige fokusområder.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Har erfaring med myndighedsarbejde og gerne med socialpsykiatriområdet.
  • Har erfaring med udredning, iværksættelse og opfølgning af indsatser efter Serviceloven.
  • Trives i samarbejdet med borgere, kolleger, udførere og mange andre samarbejdspartnere.
  • Har interesse for arbejdet med mennesker i psykisk og social udsathed.
  • Er nysgerrig på andres faglige perspektiver og bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt og strukturere dine opgaver.
  • Kan navigere professionelt i en politisk styret organisation.
  • Trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig hele tiden, da målgruppen kræver at man er omstillingsparat.
Vi opfordrer både erfarne kandidater, seniorer, fleksjobbere og andre, der ønsker et lavere ugentligt timetal, til at søge stillingen.

Vi tilbyder
  • En deltidsstilling på 20-25 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet.
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed, dårlig humor, og en uformel omgangstone.
  • En arbejdsplads præget af trivsel, udvikling og indflydelse.
  • Supervision.
  • Faste sparringsmøder med ledelsesdeltagelse.
  • Tværfagligt samarbejde og faglig udvikling.
  • En afdeling, hvor vi tager ansvar for fællesskabet og hjælper hinanden.

Praktiske oplysninger
Det er en fordel, hvis du har kørekort og mulighed for at anvende egen bil i arbejdet.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. december 2026.

Arbejdssted: Myndighed Psykiatri og Socialt Udsatte, Gl. Hadsundvej 3A, 8900 Randers C.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Villekær Thorsen på telefon 21 27 24 99 for yderligere oplysninger om stillingen.

 

This job ad from Randers Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Randers Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189668)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Randers Kommune
Apply on company site