I Viborg søger vi en jobrådgiver til Ungeløftet

Viborg Kommune, Jobcenter Viborg

From Jobnet
Team Jobstøtte Ung består af 26 engagerede og dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med unge aktivitetsparate, unge i ressourceforløb, på STU samt alle unge der tilbydes en indsats i KUI eller Ungeløftet. Vi er alle optagede af at udvikle vores faglighed gennem refleksiv praksis og med fokus på borgerinddragelse og virksomhedssamarbejdet.

Ungeløftet består af 11 jobrådgivere og en koordinator der møder vores unge med en styrket virksomhedsindsats og fokus på civilsamfundet - blandt andet gennem IPS og vores partnerskaber med lokale virksomheder. I Ungeløftet kalder opgaven på, at man er med til at afprøve nye metoder for at få involveret de unge i nye givende fællesskaber – fordi fællesskaber kan være trædesten til arbejdsfællesskabet. Det er en opgave, hvor man kan få lov at bruge sin faglighed på nye måder.

Kerneopgaven for jobcenteret, også ungeområdet, er at få borgerne i arbejde evt. via nogle få lønnede timer, eller uddannelse. Herunder også at have blik for virksomhedernes arbejdskraftbehov. Som jobrådgiver varetager man både myndighedsopgaven og det virksomhedsrettede. Du kan se vores fagprofil her:

I besættelsen af denne ledige stilling vil der være særligt fokus på at få en kollega der er stærk på virksomhedssamarbejdet og har indgående kendskab til det lokale arbejdsmarked i Viborg.

Dette kan du forvente af os:
  • Et team præget af et stærkt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og let adgang til sparring.
  • Et spændende job i en afdeling der har fokus på kerneopgaven og udvikling af vores faglighed.
  • En tilgang til arbejdet, der er præget af ”mening” for de unge og hvor man bidrager til en større sammenhæng.
  • Faglig understøttelse og muligheder for kompetenceudvikling.
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, videndeling og plads til forskellighed er i højsædet.
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med løbende støtte og oplæring i jobbet.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der bliver fastsat efter gældende overenskomst DS/HK, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.

Når du er ansat på Arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune, forventer vi, at du:
  • brænder for at hjælpe ledige borgere i job eller uddannelse, ligesom du har en professionel tilgang til borgersamarbejdet
  • er opsøgende i samarbejdet med virksomhederne for at understøtte og skabe relevante jobmuligheder samt opbygge og vedligeholde et stærkt virksomhedsnetværk
  • varetager dine opgaver selvstændigt og sikrer flow og fremdrift i borgernes forløb
  • anvender en ressourcefokuseret tilgang til at afdække borgernes vej mod job eller uddannelse
  • sikrer gode, holdbare jobmatch, der er meningsfulde
  • anvender en helhedsorienteret indsats, hvor du er i stand til at bruge din faglige dømmekraft i arbejdet for at skabe de bedste beskæftigelsesfaglige resultater sammen med borgerne
  • er nysgerrig og opsøgende i forhold til at holde dig ajour med nyeste lovgivning, metoder og retningslinjer
  • har øje for vigtigheden af samordning og det tværgående blik til gavn for borgerne
  • er motiveret til løbende at udvikle din beskæftigelsesfaglighed gennem kompetenceudvikling

Værdibaseret ledelse og MOD
I Viborg Kommune leder vi værdibaseret og har Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed som grundlæggende værdier. Inden for denne ramme sætter vi normerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats, hvor borgeren er i centrum, de lokale arbejdspladser og civilsamfundet er redskabet og hvor arbejdsmarkedsområdets koordinering er det, der får indsatsen til at lykkes.
På Arbejdsmarkedsområdet i Viborg Kommune arbejder vi ud fra "Viborg-modellen", som indebærer et stort fokus på kvalitet i beskæftigelsesindsatsen. Alle medarbejdere arbejder med en række faglige pejlemærker og med at styrke deres beskæftigelsesfaglighed gennem kompetenceudvikling. Dette skal bl.a. sikre en sammenhængende, ressourcefokuseret og helhedsorienteret indsats. Vi har fokus på progression mod job og uddannelse og det gode virksomhedssamarbejde, hvor vi gør brug af effektfulde virksomhedsrettede indsatser, så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt. Det indebærer bl.a. et særligt fokus på deltidsarbejde for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst.
Du kan finde information om løn på: KRL

Er du vores nye kollega, så send os en motiveret ansøgning med et opdateret CV.

OBS stillingen er tidsbegrænset til 31.12.2028

Samtaler finder sted d. 24. november 2026

Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder Tina Facius på tlf.: 8787 4801 eller Ungeløft-koordinator Marlene Rydahl på tlf: 8787 4826

 

This job ad from Viborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Viborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189846)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Viborg Kommune
Apply on company site