Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor god undervisning, trivsel og engagement går hånd i hånd?Udskolingsafdelingen Kingo på Slangerup Skole søger en engageret og fagligt velfunderet lærer med kompetencer inden for
matematik og naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi).
Vi søger en lærer, der brænder for sine fag, har lyst til at arbejde med unge mennesker og ønsker at bidrage aktivt til et velfungerende og udviklingsorienteret udskolingsmiljø.
Hvem er du?Vi forestiller os, at du:
- Har undervisningskompetence og faglige kvalifikationer inden for matematik og naturfag.
- Er fagligt engageret og optaget af at skabe motiverende, varieret og praksisnær undervisning.
- Har blik for både den enkelte elev og klassens faglige og sociale fællesskab.
- Trives med teamsamarbejde og har lyst til at bidrage til skolens fælles udvikling.
- Møder elever, forældre og kolleger med engagement, ordentlighed og godt humør.
Du må meget gerne være nyuddannet lærer. Erfaring med undervisning i udskolingen og folkeskolens afgangsprøver er en fordel, men ikke en forudsætning.
Vi er åbne for forskellige fagkombinationer og muligheder for at sammensætte stillingen med andre fag eller fagområder. Det væsentlige er, at du har stærke faglige kompetencer inden for matematik og naturfag.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel og fortrolig samtale om mulighederne.
Velkommen til Kingo – et stærkt udskolingsmiljøKingo er Slangerup Skoles udskolingsafdeling, hvor vi har tre spor på både 7., 8. og 9. klassetrin.
Vi holder til i en forholdsvis ny, arkitektonisk flot og indbydende bygning med rigtig gode faglokaler, klyngemiljøer og en dejlig atriumgård. Skolen ligger i naturskønne omgivelser med boldbaner, styrketræningscenter og idrætshal lige ved siden af. Men det vigtigste ved Kingo er børn og voksne.
Du bliver en del af et
fagligt stærkt, engageret og hjælpsomt lærerkollegium, hvor samarbejde, faglig sparring og fælles ansvar for elevernes læring og trivsel er en naturlig del af hverdagen.
Vi har et stærkt udskolingsmiljø med fokus på god undervisning, meningsfulde læringsaktiviteter, fællesskab og spændende oplevelser for en masse herlige unge mennesker.
Vi er en udviklingsorienteret skole, hvor vi lægger vægt på både det faglige, sociale og praktiske indhold i undervisningen. Vi tror på, at elever lærer bedst, når de oplever engagement, tydelige voksne og undervisning, der giver mening.
Om Slangerup SkoleSlangerup Skole har cirka 730 elever fordelt på tre afdelinger, som alle ligger i Slangerup by.
Afdeling Byvang og afdeling Lindegaard har elever fra 0. til 6. klasse med tilhørende SFO. På Kingo er alle skolens udskolingselever samlet, og her ligger også klub og ungdomsklub.
Slangerup er et hyggeligt og velfungerende lokalsamfund med god opbakning til skolen og gode muligheder for parkering.
Praktiske oplysningerStillingen: Fuldtid med tiltrædelse senest den 1. januar 2027.
Ansøgningsfrist: onsdag den 18. november 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 20. november 2026 i tidsrummet kl. 10.00–15.00.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler.
Har du lyst til at høre mere?Du er meget velkommen til at kontakte udskolingsleder Dorthe Alvang for en uformel og fortrolig samtale om stillingen, fagkombinationer og mulighederne på Kingo.
Dorthe Alvang, udskolingslederTelefon: 23 72 74 99
Vi glæder os til at høre fra dig – og forhåbentlig byde dig velkommen på Kingo!
Frederikssund Kommunes privatlivspolitikHer kan du læse hvordan Frederikssund Kommune behandler dine personoplysninger, samt få information om dine rettigheder. Hvis du ikke har adgang til at se informationen digitalt, kan du kontakte Borgerservice på telefon 47 35 10 00, som kan printe det til dig eller sende det som fysisk brev.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Frederikssund Kommune via dette link:
KRL. Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.