Område Vest, Fourfeldt Børnehus søger pædagog til børnehaven
Esbjerg KommuneEsbjerg V
Har du et varmt hjerte for de mindste børn – og lyst til at gøre en stor forskel i små menneskers liv?
Så søger vi en pædagog, der brænder for at arbejde med de allermindste børn, og som ved, hvor stor en betydning nærvær, ro og tryghed har i et lille barns liv.
Vi har et 1. års vikariat med god mulighed for forlængelse. Det er en pædagogstilling hos de yngste børn i Pinsekirkens vuggestue. Stillingen er fra 1/1-2027 på 32 timer.
For os handler vuggestuelivet ikke bare om at passe børn. Det handler om at skabe en hverdag, hvor hvert enkelt barn bliver mødt med nærvær, omsorg, og blik for lige netop dets behov. En hverdag, hvor børnene tør udforske verden, fordi de har en tryg voksen ved deres side.
Vi leder efter dig, der:
- Er nærværende omsorgsfuld, og har evnen til at skabe tryghed ikke mindst for de nye børn, der skal finde sig til rette i vuggestuen.
- Har lyst til at arbejde med de allermindste og glædes over deres små og store udviklingstrin.
- Møder børnene med ro, tålmodighed, og et nervesystem, der kan være med til at skabe ro og regulering hos de små.
- Ser værdien i de nære relationer, og ved at en rolig favn, et varmt smil, og en tryg voksen kan gøre hele forskellen. Har lyst til at være en aktiv del af vores hverdag og bidrage med ideer, initiativer og engagement.
Vi er en kristen børnehave og vuggestue, hvor den kristne tro er en naturlig del af børnenes hverdag. Gennem fortællinger, sang, traditioner og nærvær, ønsker vi, at give børnene små glimt af Guds kærlighed og formidle det kristne budskab om Jesus også til selv de mindste. Vi søger en pædagog, der kan se sig selv i vores kristne værdigrundlag, og har lyst til at være med til at videreføre vores kristne traditioner og værdier i det daglige pædagogiske arbejde
Hos os får du ikke bare et arbejde, du bliver en del af en vuggestue hvor relationer og trivsel betyder meget.
Vi tilbyder dig:
- En vuggestue i udvikling hvor der er plads til nye ideer og faglig sparring.
- Et rart sted i en lille institution, hvor vi ønsker, at både børn og voksne skal føle sig velkomne, trygge og værdsat.
- Indflydelse på hverdagen, hvor du får mulighed for at præge aktiviteter, lege, traditioner og de små øjeblikke, der tilsammen skaber en god vuggestue.
- Mulighed for at gøre en forskel, hvor din ro, dit nærvær og din omsorg, er med til, at give børnene en tryg start på livet.
Kan du mærke at det kunne være dig?
Vi søger en pædagog, der ikke nødvendigvis har alle svarene, men som har hjerte på rette sted, og lyst til at lære, og mod på at være med til at skabe noget godt sammen med os.
En pædagog, der forstår, at arbejde med de mindste, kræver både faglighed, tålmodighed og et roligt nærvær.
Har du lyst til at blive en del af vores hus, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller lyst til at se huset? Så er du velkommen til at ringe eller skrive – Vi vil rigtig gerne vise dig rundt og svare på dine spørgsmål. Kontakt vores konstitueret leder Mette Fusager på 40471971 eller på mail kontor@pkbhv.dk
Ansøgningsfrist er torsdag den 19 november kl. 12.00
Vi indkalder til samtale løbende, og holder evt. samtaler i uge 48
Løn efter overenskomst med DLO og BUPL
Send venligst din ansøgning pr. e-mail til:
kontor@pkbhv.dk
Vi glæder os til måske at møde dig, - og tilbyde en ny kollega, velkommen i Pinsekirkens børnehave og vuggestue.
This job ad from Pinsekirkens Børnehave og Vuggestue S/I was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Pinsekirkens Børnehave og Vuggestue S/I? Post jobs on jajob.dk for free.
Esbjerg KommuneEsbjerg V
Esbjerg KommuneEsbjerg V
Billund KommuneBillund
Vejle KommuneJelling
Region MidtjyllandHedensted
Vejle KommuneVejle
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…