Sektorrådgiver til den danske ambassade i Colombia til bysamarbejde med Københavns Kommune

Udenrigsministeriet

From Jobnet
Sektorrådgiver til den danske ambassade i Bogotá – Bysamarbejde med Københavns Kommune

Vil du være med til at udvikle Bysamarbejdet mellem Københavns Kommune og Bogotá?

Som sektorrådgiver på den danske ambassade i Bogotá bliver du bindeled mellem ambassaden, Københavns Kommune og bystyret i Bogotá. Samarbejdet går i 2027 ind i en ny fase med fokus på bl.a. cykling, drikkevand og spildevand, og du får en central rolle i at få den nye fase i gang.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • forberede og gennemføre delegationsbesøg, faglige seminarer og workshops
  • stå for projektopfølgning, projektstyring og afrapportering
  • samle de rette aktører og arbejde tæt sammen med eksperter fra Københavns Kommune og Bogotá
  • bringe danske løsninger og virksomheder i spil sammen med ambassadens handelsafdeling og Eksportrådet
Bogotá er en storby med ca. 10 mio. indbyggere og en kompleks politisk kontekst, og der er lokalvalg i 2027. Du skal derfor kunne skabe fremdrift, også når beslutninger tager tid, og trives med, at ikke alt er fastlagt fra start.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse og mindst fem års relevant erhvervserfaring
  • har international erfaring
  • har politisk tæft og kulturel forståelse og er en stærk facilitator
  • forstår, hvordan kommuner og byer arbejder (kommunal erfaring er ikke et krav)
  • har gerne erfaring med teknisk urban infrastruktur, især vand- og spildevandsforsyning, eller aktiv mobilitet
  • taler dansk og engelsk på forhandlingsniveau. Spansk på forhandlingsniveau er en forudsætning. Har du ikke niveauet endnu, skal du kunne dokumentere, at du kan nå det inden tiltrædelsen. Der kan blive gennemført sprogtest i spansk
Læs mere om stillingen i jobprofilen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes af Udenrigsministeriet og udsendes til ambassaden i Bogotá. Udsendelsesperioden forventes at være 3 år med forventet tiltrædelse i 2027. Løn- og ansættelsesvilkår følger AC-overenskomsten i staten og fremgår af jobprofilen. Posten er en familiepost. Det er en forudsætning for ansættelse, at du bliver sikkerhedsgodkendt.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 30. november 2026 kl. 23.59 (dansk tid).

NIRAS deltager i processen ved at facilitere rekrutteringsprocessen generelt samt gennemføre personlighedstest og testinterviews med de udvalgte kandidater og deltage i det endelige interview den 9. december 2026.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingerne.

This job ad from Udenrigsministeriet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Udenrigsministeriet? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (43271911)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Udenrigsministeriet
Apply on company site