Sektionschefer til SIGINT området

Forsvarets Efterretningstjeneste

From Jobnet
FE søger sektionschefer til et antal nyoprettede sektioner under SIGINT-området (elektronisk indhentning)

Kan du engagere dine medarbejdere til at realisere afdelingens og sektionens mål og derved opnå de resultater, der understøtter FE som helhed - så har vi en ledig stilling til dig som sektionschef i vores SIGINT-indhentningsafdeling.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
I FE har vi et fælles ledelsesgrundlag med tilhørende rolle- og kompetencebeskrivelser. Du skal som chef kunne balancere mellem strategisk ledelse vs driftsledelse, relationel ledelse vs faglig ledelse og tværgående ledelse vs linjeledelse.

FE har fire ledelsesværdier, som du i dit daglige virke skal understøtte:
• Vi arbejder som ét FE
• Vi udfordrer og udvikler os
• Vi tager ansvar og eksekverer
• Vi transformerer FE

Du vil indgå i et team af dygtige og engagerede chefer, som alle brænder for at løse afdelingens opgaver. Afdelingen har en stærk innovativ profil, som bl.a. giver sig udslag i stort fokus på kompetenceudvikling, opdatering og videreudvikling af nye kapaciteter, og ikke mindst videreudvikling af samarbejdet med Forsvaret. Afdelingen er organiseret i et antal sektioner samt i tværgående teamstrukturer, således at vi dynamisk og fleksibelt kan indgå i samarbejdet omkring opgaveløsningen, både internt i afdelingen og med øvrige dele af FE.

Den daglige ledelsesopgave vil være alsidig med en kerne af længerevarende operative indsatsområder, der fordrer tværfagligt overblik og nuanceret ledelse. Medarbejderne i sektionen er højt specialiserede med forskellige fagligheder, fx ingeniører, dataloger, data-analytikere og lign., alle med stort engagement og operativt fokus.

Du skal i tæt samarbejde med nuværende og kommende medarbejdere, være i stand til at fastholde, udvikle og nytænke FE’s SIGINT kapaciteter, herunder sikre, at indhentningen til stadighed er relevant, rettidig og dækker FE’s og Forsvarets behov. Vi kan derfor garantere du vil få en spændende hverdag i en afdeling, hvor to dage sjældent ligner hinanden.
Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen, både i forbindelse med samarbejde med udenlandske partnere og ml. FE lokationer i Danmark, da nogle medarbejdere kan være fysisk placeret i Københavns området og andre i Nordjylland.

Dine hovedopgaver er bl.a. at:
• Være daglig leder af sektionen
• Sætte retning og koordinere indsatsen, så der eksekveres på de aftalte mål
• Udvikle og fastholde dine medarbejdere
• Udvikle sektionen i sin helhed
• Skabe trygge rammer for dine medarbejdere
• Budgettere og afrapportere i forhold til sektionens aktiviteter

Du og din baggrund er vigtig
Du har et brændende ønske om at udvikle dig selv og dit ledelsespotentiale. Derudover vil der i vurderingen blive lagt vægt på nedenstående kvalifikationer.

Faglige kvalifikationer
• Videregående akademisk uddannelse, Officer fra Forsvaret eller anden relevant baggrund, gerne med en teknisk eller operativ baggrund
• Dokumenteret ledelseserfaring eller –potentiale
• Høj grad af teknisk viden og dataforståelse, gerne dokumenteret it-erfaring
• Kendskab til Forsvarets opbygning og interne processer
• Gode sprogkundskaber, mundtlige og skriftlige, herunder engelsk på forhandlingsniveau

Personlige kvalifikationer
• Evne til at opnå forretningsforståelse på højt niveau
• Resultatorienteret samt nysgerrig og opsøgende mentalitet
• Imødekommende og samarbejdsorienteret
• Veludviklede sociale kompetencer og er komfortabel med at lede, sparre og coache
• Besidder stærke kommunikative evner og er velformuleret såvel skriftligt som mundtligt
• Holdspiller, der evner at se på tværs og bredere end egen sektion og afdeling

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Ansættelsesvilkår
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer, og stillingen kan besættes enten ved civil eller militær ansættelse.

Civilt:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Militært:
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Erfarne kaptajner/kaptajnløjtnanter kan søge stillingen, og vil blive ansat på en uddannelsesaftale, hvor udnævnelse kan ske efter fuldført uddannelsesaftale.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Er du varslet til internationale operationer skal du oplyse det i din ansøgning.

For civil og militær:
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Der gennemføres test i forbindelse med denne rekruttering.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 16. november 2026.

Vi stiler mod en ansættelse hurtigst muligt, og vil håndtere ansøgninger løbende frem mod ansøgningsfristen.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på mail: 23317@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




This job ad from Forsvarets Efterretningstjeneste was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvarets Efterretningstjeneste? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (27186823)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvarets Efterretningstjeneste

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site