Sygeplejerske, fysioterapeut eller anden sundhedsfaglig profil til underviserstilling på Fodterapeutskolen

Roskilde Tekniske Skole

From Jobnet

Vil du bruge din sundhedsfaglige viden til at uddanne fremtidens fodterapeuter? Vi søger en underviser med baggrund som eksempelvis sygeplejerske eller fysioterapeut til en stilling på 30 timer om ugen.

På Fodterapeutskolen København har vi et stigende elevoptag og søger derfor en ny kollega til vores lærerteam. Du skal bidrage med den sundhedsfaglige viden, der giver eleverne et solidt grundlag for at forstå kroppen, sygdomme og mødet med patienten. Du skal ikke være uddannet fodterapeut. Vi søger netop en kollega med en anden relevant sundhedsfaglig baggrund.

Om jobbet

Du skal undervise inden for anatomi, fysiologi, sygdomslære, dermatologi og psykologi. Vi er interesserede i at høre, hvilke af områderne du særligt kan bidrage til med din uddannelse og erfaring.

Din undervisning skal understøtte den øvrige teoretiske og kliniske del af fodterapeutuddannelsen, så elever opnår forståelse af menneskekroppen – med særligt fokus på de områder, der er relevante for en fodterapeut f.eks. kredsløb, nervesystem, bevægeapparat og relevante almene sygdomme som diabetes og gigt. Du bliver en del af et lærerteam, der samarbejder om at skabe undervisning af høj kvalitet med blik for elevernes forskellige forudsætninger og læringsudbytte.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • planlægge, gennemføre og udvikle undervisning inden for de relevante sundhedsfaglige fag
  • koble teori til eksempler og problemstillinger fra fodterapeutens arbejdsområde
  • tilrettelægge undervisningen, så elever med forskellige forudsætninger kan deltage og udvikle sig fagligt
  • samarbejde med kolleger om undervisningsforløb og materialer
  • deltage i teammøder, pædagogiske dage og fælles udviklingsopgaver.

Du møder elever i forskellige aldre og med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Det kræver nysgerrighed på den enkelte elev og lyst til at finde forskellige veje til forståelse og læring.

Om dig

Du er uddannet sygeplejerske, fysioterapeut eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund. Du har lyst til at give din viden videre og bruge din faglighed i et erhvervsrettet uddannelsesmiljø.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har et solidt fagligt grundlag inden for relevante dele af anatomi, fysiologi, sygdomslære, dermatologi eller psykologi
  • har lyst til at formidle fagligt stof og gøre det anvendeligt for eleverne
  • skaber gode relationer og møder elever og kolleger med en anerkendende og engageret tilgang
  • trives med en varieret hverdag og tager ansvar for dine opgaver
  • har lyst til at dele viden og indgå i et tæt, professionelt teamsamarbejde.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et lærerteam, hvor vi samarbejder om elevernes læring og udviklingen af undervisningen. Du får mulighed for at bruge din sundhedsfaglige baggrund i en ny sammenhæng og bidrage med dit perspektiv på uddannelsen af kommende fodterapeuter.

Vi sørger for kollegial oplæring i de relevante fag og et introduktionsforløb, som blandt andet indeholder en pædagogisk introduktion til arbejdet som underviser. Du får dermed støtte til at komme godt i gang med undervisningsopgaven.

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Løn, pension og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette la Cour Sell på telefon 24 64 09 62 eller mese@rts.dk.

Send din ansøgning med CV og relevant dokumentation senest mandag den 19. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes med udvalgte ansøgere efter aftale.

Fodterapeutskolen København er en del af Roskilde Tekniske Skole, som udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs mere om skolen og vores værdigrundlag på www.rts.dk.

This job ad from Roskilde Tekniske Skole was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Roskilde Tekniske Skole? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (44053128)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Roskilde Tekniske Skole
Apply on company site