Gør dit sabbatår meningsfuldt: Søg job i vores vuggestue!

Brøndby Kommune

From Emply

Børnehuset Strandbo søger 2 unge medarbejder på henholdsvis 31 og 32 timer ugentligt til vores dejlige vuggestue, med opstart 1 Januar 2027 eller gerne før hvis muligt.

Vi ser gerne at du har taget en gymnasial uddannelse og har valgt at holde 1-2 sabbatår inden studiestart.

Lidt om os og vores skønne børnehus

Børnehuset Strandbo er et hus med mange traditioner og et kompetent og stabilt personaleteam. Vi er et hus som summer af hjemlig hygge og en institution som forældre og personale gerne vælger til. 

Strandbo er en integreret institution i alderen 0-6 år normeret til 25 vuggestuebørn og 43 børnehavebørn – fordelt på 2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper. 

Børnehuset Strandbo ligger i et villakvarter i grønne omgivelser nær strand og skov. Strandbo har både gode indendørs- og udendørsfaciliteter – masser af plads og er en institution, der bliver vedligeholdt flittigt. Vi har en stor legeplads med bakke, lille skov og masser af udfoldelsesmuligheder. Udelivet prioriteres højt og vægtes som en vigtig del af børnenes hverdag og ikke mindst af din ansættelse i Strandbo.

Du ansættes i hele Børnehuset Strandbo, men vil blive tilknyttet vuggestuen. Dog er vi et børnehus, der træder til og hjælper hinanden, hvor der er brug for det.

Du kommer til at arbejde i et børnehus med høje faglige ambitioner på vores børns vegne, da vi er et børnehus med et veluddannet og engageret personale, der sætter faglighed højt. 

Vi tilbyder

  • en god og inspirerende arbejdsplads med et humoristisk og dygtigt personale.
  • en personalegruppe der gerne vil sparre og reflektere fagligt.
  • kollegaer, der er fleksible og mødestabile.
  • en institution beliggende i et villakvarter med grønne omgivelser, gode legepladser og tæt på sø og strand.
  • en institution med et stort og skønt udeområde, med bålplads, en god legeplads med gode opdelingsmuligheder og plads til at udfolde sig, lille skovområde, bakke samt boldplads.
  • en engageret forældregruppe, der bevidst vælger vores institution til deres børn.

Vi forventer, at du

  • er god til at samarbejde og indgå i et team med andre medhjælpere og pædagoger. 
  • er glad, smilende og har gå på mod.
  • har en selvstændig og moden tilgang til dine omgivelser samt til nye udfordringer 
  • har lyst til, at være med til at fremme børns udvikling, trivsel og læring gennem guidning fra pædagogerne.
  • er engageret, nærværende og omsorgsfuld. 
  • er fleksibel ift. arbejdstider og stabilitet.
  • er omsorgsfuld, empatisk og imødekommende

Deadline for ansøgning 18.11.2026. Der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside https://www.brondby.dk/strandbo

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

This job ad from Brøndby Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Brøndby Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (65113015)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Brøndby Kommune
Apply on company site