Faglig stærk kollega søges – vær med til at skabe meningsfulde hverdage på Blindecenter Bredegaard

Region Hovedstaden

From HR-Manager

Har du en faglig baggrund som socialpædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut, SSA, SSH eller sygeplejerske – og brænder du for at gøre en forskel for voksne med synshandicap og komplekse funktionsnedsættelser?

Så søger vi dig til Hus F på Blindecenter Bredegaard.

Om jobbet
I Hus F bor voksne, hvoraf flere er døvblinde og har omfattende fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, herunder svær epilepsi. Arbejdet handler om at skabe trygge, meningsfulde og indholdsrige hverdage med fokus på aktivitet, kommunikation, struktur og personlig pleje. 

Du bliver en del af et højt specialiseret tværfagligt miljø, hvor pædagogiske, sundhedsfaglige og sanseorienterede indsatser går hånd i hånd.

Dine opgaver 

  • Støtte beboere i hverdagens aktiviteter, beskæftigelse og fritid.
  • Arbejde med ro, relationer, kommunikation og low arousal.
  • Bidrage til plejeopgaver – som en naturlig del af indsatsen.
  • Dokumentere fagligt i Nexus.
  • Indgå aktivt i tværfagligt samarbejde. 
  • Samarbejde med pårørende og netværk.

Hvem søger vi?

Vi leder efter en ny kollega som:

  • er fagligt nysgerrig og tryg ved at arbejde i et specialiseret miljø.
  • kan bevare overblik og ro i omskiftelige situationer.
  • er samarbejdsorienteret og god til at kommunikere.
  • trives med både udviklingsopgaver og plejeopgaver.
  • har lyst til at lære nyt – vi klæder dig grundigt på.

Du behøver ikke kunne det hele. Vi leder efter den rette faglige nysgerrighed og motivation.

Vi tilbyder

  • Et grundigt introduktionsforløb og løbende faglig supervision.
  • Tværfagligt samarbejde og kollegialt fællesskab.
  • Interne undervisningsforløb i bl.a. synsfaglighed, neuropædagogik, ADL og sanseintegration. 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Blandede vagter mellem kl. 07.00–23.00 samt mulighed for 16-timers vagter. 
  • En arbejdsplads hvor både faglighed og humor har plads.

Praktisk info

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt.
  • Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest d. 25. november 2026. 
  • Tiltrædelse: Snarest.
  • Vi indkalder løbende til samtaler.
  • Ansættelse efter følgende overenskomster:
    • Socialpædagog: Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. - overenskomst 32.38.1 - løn pr. 1.4.2026.
    • Pædagogisk assistent: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere samt pædagogiske assistenter - overenskomst 34.06.1 - løn pr. 1.4.2026.
    • Ergoterapeut: Ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - overenskomst 33.21.1 - løn pr. 1.4.2026.
    • SSH og SSA: Social- og sundhedspersonale - overenskomst 32.03.1 - løn pr. 1.4.2026.
    • Sygeplejerske og psykomotorisk terapeut: Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - overenskomst 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026.
  • Der vil ske en individuel lønforhandling ved ansættelse.
  • Der indhentes to referencer og udvidet straffeattest.

Har du spørgsmål? Kontakt funktionsleder Peter E. Petersen på tlf. 71 70 27 22

Er du nysgerrig på at høre, hvordan det er at arbejde på Bredegaard? Læs mere om Bredegaard på www.blindecenterbredegaard.dk, følg os på Facebook og hør fire af dine – forhåbentlig – kommende kolleger fortælle om arbejdet på Bredegaard i denne korte film:
https://bit.ly/BlindecenterBredegaardsomarbejdsplads

This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site