Ergoterapeut til nye Sundheds- og Omsorgspladser i Halsnæs Kommune

Region Hovedstaden

From HR-Manager

Vil du være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen?

Som følge af Sundhedsreformen overgår sundheds- og omsorgspladserne pr. 1. januar 2027 til regionalt ansvar og drift. Sundheds- og omsorgspladserne er målrettet borgere, som har behov for en intensiv sundhedsfaglig indsats såsom genoptræning, rehabilitering, observation, behandling og pleje, men som ikke har behov for indlæggelse på hospital.

Opgaven forankres på Nordsjællands Hospital i en ny organisatorisk enhed under Afdeling for Ældre- og Multisygdom og omfatter syv geografiske lokationer i Nordsjælland. I Halsnæs vil der være 18 sundheds- og omsorgspladser, beliggende i Søndergade 81A i Hundested.

Her skal vi samle stærke sundhedsfaglige og rehabiliterende indsatser omkring borgere med komplekse behov, og særligt for sundheds- og omsorgspladserne i Halsnæs, skal vi opbygge et helt nyt team af ergo- og fysioterapeuter. Du får derfor en unik mulighed for at være med til at præge udviklingen af et nyt regionalt tilbud og opbygningen af et stærkt teambaseret og tværfagligt miljø med fokus på det gode og sammenhængende borgerforløb.

Om stillingen

Som ergoterapeut får du en central rolle i at:

  • Planlægge og gennemføre målrettede genoptrænings- og rehabiliteringsforløb i et tæt tværfagligt samarbejde, herunder:
    • Undersøgelse og vurdering af borgerens funktionsevne og muligheder for at udføre dagligdags aktiviteter.
    • Aktivitetsorienteret træning og rehabilitering med fokus på borgerens hverdagsliv.
    • Vurdering og træning af borgere med dysfagi samt vejledning af borgere, pårørende og kolleger om sikker håndtering af måltider.
    • Vurdering, afprøvning og instruktion i brug af hjælpemidler med henblik på at fremme borgerens selvstændighed og deltagelse i hverdagslivet.
  • Medvirke til kompetenceudvikling og faglig sparring i et tværfagligt miljø.
  • Sikre sammenhængende overgange mellem hospital, sundheds- og omsorgspladser, eget hjem og kommunale tilbud.
  • Bidrage aktivt til udviklingen af de nye sundheds- og omsorgspladser.

Vi tilbyder

  • Muligheden for at være med til at opbygge og udvikle et nyt og vigtigt tilbud i Halsnæs.
  • Et stærkt tværfagligt teamsamarbejde med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter/hjælpere, fysioterapeuter, læger, visitatorer og andre relevante samarbejdspartnere.
  • En arbejdsplads med fokus på rehabilitering, faglig kvalitet og borgerinddragelse.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Synlig og nærværende ledelse.

Vi søger en ergoterapeut, der

  • Er autoriseret ergoterapeut.
  • Har erfaring med rehabilitering af ældre og borgere med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger.
  • Kan omsætte rehabilitering til praksis og bidrage til, at borgerne oplever et sammenhængende, meningsfuldt og målrettet forløb
  • Har gerne erfaring fra kommune, hospital eller rehabiliteringsenhed.
  • Trives i et tværfagligt miljø og bidrager aktivt til teamsamarbejde med øvrige faggrupper.
  • Er selvstændig, initiativrig og omstillingsparat.
  • Har gode kommunikative evner og formår at skabe tryghed og motivation hos borgere og pårørende.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med tiltrædelse enten 1. december 2026 eller 1. januar 2027.

Der vil til en start ikke være weekend- og helligdagsarbejde, men på sigt skal der være terapeuter til stede alle dage i dagtid.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Klik på linket for at se aktuel startløn.

https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx”

 Udover grundlønnen i gældende overenskomst kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Lisbet Lind, Chefterapeut på Nordsjællands Hospital
Tlf.: 29216602
Mail: lisbet.lind@regionh.dk

Ansøgningsfrist

D. 19. november kl. 12. Samtaler forventes afholdt d. 23. november.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site