Assistent til Dansk Vegetarisk Forenings skoleprojekt

Dansk Vegetarisk Forening (DVF)

From Jobnet

Vil du være med til at gøre en forskel på landets skoler? 

DVF søger en assistent til vores skoleprojekt 

Er du god til at formidle, og har du lyst til at engagere børn og unge i emner som mad, klima, biodiversitet og sundhed? Er du studerende eller nyuddannet og på udkig efter et fleksibelt job, hvor du kan bruge din faglighed, udvikle dine kompetencer og gøre en forskel? 

Så er du måske den assistent, vi søger til at lægge cirka 15 timer om ugen i Dansk Vegetarisk Forenings skoleprojekt “Mad for Fremtiden” foreløbigt frem til 30. juni 2027.

Om jobbet 

I DVF arbejder vi for at fremme en mere plantebaseret fødevarekultur. Gennem vores skoleprojekt besøger vi skoler og giver eleverne nye perspektiver på sammenhængen mellem mad, klima, biodiversitet og sundhed. 

Din primære opgave bliver at afholde oplæg og workshops for skoleelever. Derudover skal du hjælpe med at kontakte skoler og booke nye besøg. Vi vægter engagement og indlevelse højt i denne stilling.  

Jobbet kombinerer undervisning, formidling og opsøgende arbejde. Du får en varieret hverdag med både skolebesøg og selvstændigt arbejde hjemmefra. Du skal være indstillet på at rejse rundt i primært Midt- og Sydjylland, også til områder med længere transporttid. 

Vi sørger for, at du får en grundig indføring i materialet, så du er godt klædt på til at tage ud på skolerne. Ved selve workshoppen vil klassernes sædvanlige lærer være til stede, så du ikke står alene med eleverne.  

Hvem er du? 

Vores ideelle kandidat er studerende eller nyuddannet inden for fx biologi, natur og miljø, sundhed, undervisning, pædagogik eller kommunikation. 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • kan formidle faglige emner på en levende, forståelig og nuanceret måde 

  • trives med at stå foran en klasse og skabe dialog og engagement 

  • trives med at tale med skoler og lærere 

  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og tage initiativ 

  • er fleksibel og indstillet på rejseaktivitet 

Erfaring med undervisning, formidling eller arbejdet med børn og unge er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dine formidlingsevner og skabe gode læringsoplevelser for eleverne. 

Det er et krav, at du bor i Midtjylland, har kørekort og bil til rådighed. Vi prioriterer offentlig transport, når vi besøger skolerne, men nogle skoler kan være vanskelige at nå med offentlig transport. 

Vi tilbyder: 

  • Praktisk erfaring med undervisning, formidling og facilitering af workshops 

  • Erfaring med opsøgende arbejde, koordinering og kontakt til skoler 

  • Mulighed for at udvikle dine faglige og kommunikative kompetencer 

  • Et fleksibelt job, hvor du kan være med til at inspirere børn og unge og samtidig får mulighed for at tilrettelægge dit eget arbejde i vidt omfang 

Arbejdstid og ansættelsesvilkår 

  • Ansættelsestidspunkt: 1. januar 2027. Oplæring vil foregå enten online eller på vores kontor i Aalborg i uge 1. 

  • Arbejdstid: 65 timer om måneden, svarende til ca. 15 timer om ugen. Timetallet kan variere fra uge til uge. 

  • Arbejdssted: Hjemmefra og på skoler, primært i Midt-, Syd- og Vestjylland 

  • Løn: 175 kr. i timen plus 12,5 % feriepenge 

  • Transport: Offentlig transport refunderes. Kørsel i egen bil godtgøres efter DVF’s gældende takster. Overskrider rejsetiden én time hver vej tæller den del af rejsetiden, der overskrider én time hver vej, som arbejdstid 

Ansøgning 

Har du lyst til at kombinere formidling, undervisning og opsøgende arbejde i et fleksibelt job, hvor du kan udvikle dig og gøre en forskel for kloden og miljøet? 

Send din ansøgning og dit CV til skoleprojekt@vegetarisk.dk senest 03.12.26 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Trine Vesteraa på skoleprojekt@vegetarisk.dk eller telefon 81116480 

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job ad from Dansk Vegetarisk Forening (DVF) was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Dansk Vegetarisk Forening (DVF)? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (34640122)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Dansk Vegetarisk Forening (DVF)
Apply on company site