Bliver du glad af at være en del af et hold? Synes du det er vidunderligt at servere dagens vigtigste højdepunkter og er du fan af de danske klassikere?Engageret kollega til Den Kommunale Madservice
Den kommunale Madservice i Lyngby-Taarbæk kommune giver nu den helt rigtige kandidat en fantastisk jobmulighed.Vi er på udkig efter en kollega, der med masser af køkkenerfaring er klar til at indgå i teamet i ét af vores køkkener, som består af kokke, ernæringsassistenter og ufaglærte, der alle brænder for at lave mad fra bunden.Så er du både drevet af begejstring for vores klassiske køkkendyder og samtidig har lyst til sammen med dine kollegaer, at udvikle disse i takt med tiden og beboernes behov, er det måske dig der skal være vores nye kollega.
Vi mødes i øjenhøjde hvorfor det er vigtigt, at du har lyst til at sætte dit præg på alt fra menuplanlægning og indkøb, til produktion og anretning ved beboerne, samt deltage i udviklingen af den mad vi producerer. Du skal kunne bevare overblikket og vi forventer du tager ansvar.
Stillingen er på 37 timer/uge og arbejdstiden ligger i tidsrummet mellem kl. 07.00-17.00 på hverdage og arbejde i hver 4. weekend, samt på helligdage må forventes.
Arbejdsopgaverne er primært- Produktion af kold og varm mad til plejecentret beboere
- Produktion af tilbehør til dagens måltider samt berigede måltider
- Bage brød og kager
- Oprydning og rengøring
- Oplæring af elever
- Daglig kommunikation og samarbejde med plejecentrets plejepersonale
Har dette vakt din interesse og ønsker du yderligere oplysningerfås disse hos driftschef Thomas Høgsted Hansson på mail
thoha@ltk.dk, samt køkkenchef Max Lindeskov på mail
maxjo@ltk.dk.
Ansøgningsfrist30. november 2026.
Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelse 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis med bilag sendes via linket 'Søg stillingen'.
Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.