Fra små skridt til store drømme: Fælleshåbsskolen søger to fantastiske pædagoger til både store og små

Vejle Kommune, Fælleshåbsskolen

From Jobnet
Vil du være en del af det fantastiske fællesskab på Fælleshåbsskolen som pædagog hos enten de store eller de små? Så har du chancen nu!

Om jobbet
Vores hverdag er fyldt med kreativitet, ideer, højt fagligt niveau og lysten til at fordybe sig sammen med børnene. Det er fundamentet i vores hverdag.
Hos os får du en hverdag, hvor læring foregår i alsidige læringsmiljøer i klasselokalet, i udeområderne, i fordybelse i kreative projekter og fysisk aktivitet – alt sammen med smil på læben og høje grin!
I Afdeling 1 fra børnehaveklassen til 5. klasse mangler vi dig, der kan få bogstaver, boldspil og bæredygtighed til at give mening i børnehøjde. Vi søger pædagoger, der med kreativitet, praktisk-musiske ideer og stærke relationer, vil være med til at gøre skoledagene levende. Her skaber vi fællesskaber, hvor læring sker med højt til loftet.

I Afdeling 2 fra 6.-9. klasse mangler vi dig, der kan tage medansvar for de unges trivsel via forebyggende, strukturerede og dokumenterede indsatser i samarbejde med de etablerede teams. Der skal arbejdes med klassekultur i strukturerede indsatser, co-teaching, forældresamarbejde og sparringsforløb med pædagogfaglige fokuspunkter. Der er tale om en funktion, der kræver en høj grad af selvstændighed og struktur.
Der vil derudover være en opgave i SFO 2 -Klubben, hvor den pædagogiske funktion skal være med til at lave gode muligheder for de ældste klubbørn 3.-6. klasse.

Derfor søger vi to pædagoger til vores fællesskaber i vores almen skoledel og SFO for 0.-6. klasse.
  • Har du interesse, erfaring og uddannelse til at arbejde med særlige trivselsindsatser?
  • Brænder du for skabe praktiske læringsmiljøer på tværs – kreativitet, udeliv, bevægelse, praktiskmusisk læring?
  • Har du lyst til i samarbejde med ledelse, kollegaer og vejledere at udvikle vores fællesskaber for alle elever?
Kom gerne på besøg og få en snak om jobbet og skolen.

Om os
Vi er en folkeskole med ca. 565 elever (525 i almendelen og 40 i specialtilbuddet) og en SFO med ca. 300 børn i 0.-6. klasse. På Fælleshåbsskolen vægter vi et godt kollegialt samarbejde højt på både afdelings -, årgangs- og klasseniveau. Desuden har vi et velfungerende samarbejde mellem det pædagogiske personale og interne og eksterne faggrupper.
Vi ligger tæt ved både Vejle og Fredericia - nær skov og strand.
Du kan læse mere om os på www.faelleshaabsskolen.aula.dk

Vi tilbyder dig
  • et job med kompetente, engagerede og gode kolleger organiseret i selvstyrende team,
  • en god arbejdsplads præget af godt kollegaskab og god opbakning fra forældre, lokalsamfund og eksterne samarbejdspartnere,
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, som har fokus på forankring af igangsatte forandringer,
  • en arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat,
  • en skole, der er godt forankret i lokalsamfundet, og som vægter forældresamarbejdet højt.

Vi forventer af dig
  • at du brænder for at give plads til alle børn og elever,
  • at du vægter faglighed og trivsel,
  • at du er tydelig og nærværende i relationerne til eleverne, og du har forståelse for og kan tilgodese børns forskellige behov,
  • at du har erfaring med at etablere samarbejde omkring alle børn,
  • at du vil indgå i arbejdet med at organisere tiden i skolen, så alle børn udfordres,
  • at du er udviklingsorienteret og vil være med til at videreudvikle vores fantastiske skole,
  • at du vil indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger
  • at du har en god relationskompetence,
  • at du er engageret, ansvarsfuld og har en positiv indstilling til udfordringer,
  • at du ser det som naturligt at udvikle din praksis.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Der er tale om faste fuldtidsstillinger med start 1. januar 2027.

Oplysning om startløn
Ansættelse sker efter Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv, §§4-9. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension er 33.897 kr. / ligger i intervallet 33.897 til 39.577 kr. afhængig af anciennitet. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026. Ansættelsessamtaler holdes torsdag den 26. november 2026 fra kl. 8.00.

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Lean Hansen på tlf. 2320 7493 eller skoleleder Vibeke Faber Mølholm på tlf. 2157 9648.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

This job ad from Vejle Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vejle Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189900)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vejle Kommune
Apply on company site