Vi søger ikke det perfekte CV – vi søger den rigtige kollega
Vi søger en kollega til vores driftsfællesskab på indre Østerbro. Vi er et tæt team på 6 medarbejdere, som arbejder på tværs af 3 afdelinger, som udgør ca. 790 almene lejeboliger.
Vi tror på, at den rigtige indstilling er vigtigere end den rigtige baggrund
Det er ikke vigtigt, hvor gammel du er, hvor du kommer fra, eller hvilken uddannelse du eventuelt har. Det vigtige er, at du er god til at arbejde med dine hænder, kan klare almindeligt fysisk arbejde og vil hjælpe vores mange forskellige beboere i deres hverdag.
Din jobtitel bliver ejendomsfunktionær.
Vi søger dig, der
- er imødekommende og venlig
- er morgenfrisk – Vi starter dagen kl. 07:00
- er god til praktisk arbejde og kan lide at lære nyt
- kan lide en arbejdsdag, hvor vi hjælper hinanden og bidrager til et godt og sjovt arbejdsmiljø
- kan lide at arbejde selvstændigt men stadig være en del af et team.
- Har alm. B kørekort
Hvad kommer du til at lave
Du vil blandt andet få ansvar for at opgaverne i området bliver løst. Det kan for eksempel være vedligeholdelse af udearealer, mindre håndværksmæssige opgaver i boligerne af forskellig karakter, renhold og vedligehold af affaldsøer, kontrol og samarbejde med håndværkere og vintertjeneste.
Dagene er aldrig ens, og der er altid en ny spændende opgave der kræver en løsning. Og når dagens opgaver er fordelt, har du stor indflydelse på, hvordan du planlægger din arbejdsdag.
Det får du hos os
- Godt kollegaskab
- En varieret arbejdsdag, hvor du både vil bruge hænderne, hovedet og møde mennesker
- Mulighed for kurser og uddannelse
- En leder der er en del af din hverdag og er til at snakke med.
- Du bliver en del af et hold med godt humør. Ingen dage er ens, og du vil kunne se resultatet af dit arbejde hver dag.
Vi tilbyder også
- Gratis massage, fysioterapi, kiropraktik og zoneterapi hos Falck Healthcare.
- Løn og ansættelsesvilkår efter ESL-overenskomsten (Ejendoms- og Servicefunktionæroverenskomsten)
- Tilkøb af behandlingsforsikring, DSB erhvervskort, SATS medlemskab og fritidsaktiviteter gennem personaleforening.
Det skal du også vide
- I fsb har vi røgfri arbejdstid.
- Hvis du bliver tilbudt jobbet, indhenter vi børneattest.
Du er velkommen til at kontakte mig
Jeg hedder Kamilla og er driftsleder for vores driftsfællesskab. Jeg er en del af hverdagen og du vil også opleve at jeg kan finde på at være med ude og hjælpe, hvor der er brug for det. For mig der et vigtigt alle i vores team har medbestemmelse for deres arbejdsdag. Vi mødes hver morgen til en kop kaffe og får fordelt dagens opgaver og taler om evt. udfordringer, men også alt muligt andet. Det er en vigtig del at vores hverdag at vi kender hinanden og hjælpes ad.
Hvis du synes at det lyder spændende og du kan se dig selv som en del af vores hold. Så ring gerne til mig på telefon 20 58 97 10 i tidsrummet 7-15 på hverdage, så tager vi en snak og vender de spørgsmål der eventuelt skulle være.
Sådan søger du
Du skal skrive en ansøgning og et kort CV om, hvem du er, og hvorfor du er den rette til jobbet.
Brug den grønne ”ansøg” knap herunder, når du søger.
Vi afholder samtaler løbende, og lukker opslaget, hvis vi finder den rette kandidat inden ansøgningsfristen, som er den 30. november 2026. Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt.
This job ad from fsb was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
About this employer
- Verified CVR (10355117)
- New on jajob, no reply history yet