Risiko- og beredskabskonsulent med fokus på BCM samt beredskabsplanlægning og -kommunikation
Vil du bidrage til sikkerhed og modstandsdygtighed og samtidigt udvikle dig inden for resiliens og Business Continuity Management? Og motiveres du i et fagligt miljø, der bygger på samarbejde, sparring og fælles ansvar?
Som risiko- og beredskabskonsulent i Energinet bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor du understøtter teamets samlede leverancer på tværs af BCM, beredskabsplanlægning og beredskabskommunikation. Du løser konkrete analyse-, implementerings-, dokumentations- og koordineringsopgaver i tæt samarbejde med erfarne kolleger og samarbejdspartnere på tværs af organisationen.
”I takt med den sikkerhedspolitiske udvikling i Europa og udbygningen af energisystemerne i Danmark er det vigtigt for Energinet at kunne opretholde driften og iværksætte et effektivt og professionelt beredskab. Det kræver sammenhængende og ajourførte beredskabsplaner, anvendelige værktøjer og klare processer. Derfor har vi brug for dig, der kan omsætte krav og metoder til praktiske løsninger og understøtte forretningen gennem kvalitetssikring samt vedligeholdelse af værktøjer og skabeloner – i tæt samarbejde med kolleger,” udtaler Brian Søeberg, Senior Manager.
Du understøtter sammenhængen mellem metoder, processer og planer
På kontoret i Ballerup bliver du en del af afdelingen Krisestyring og Beredskab i koncernenheden Sikkerhed og Beredskab. Vi arbejder med beredskabsplanlægning, krisestyring, hændelseshåndtering, øvelser og beredskabskommunikation på tværs af Energinet og energisektoren.
Din opgave er at understøtte teamets leverancer inden for Business Continuity Management og særligt beredskabsplanlægning og -kommunikation. Det omfatter bl.a. at implementere metoder og processer, kvalitetssikre planer og dokumentation, vedligeholde værktøjer og skabeloner samt yde rådgivning og vejledning til forretningen. Opgaverne løses i tæt sparring med kolleger, og ansvarsniveauet øges i takt med din udvikling.
I jobbet får du bl.a. medansvar for at:
- Indsamle, strukturere og kvalitetssikre data til Business Impact Analysis og kontinuitetsplanlægning
- Yde generel beredskabsplanlægningsstøtte til forretningen gennem rådgivning, vejledning og praktisk opfølgning
- Bidrage til at implementere og forankre metoder og processer inden for BCM og beredskabsplanlægning
- Udarbejde, kvalitetssikre og vedligeholde beredskabsplaner, oversigter, værktøjer, skabeloner, vejledninger og procesbeskrivelser
- Følge op på aktiviteter og bidrage til, at aftaler, dokumentation og leverancer bliver gennemført og holdt ajour
- Understøtte udvikling og forvaltning af beredskabskommunikation og alternative kommunikationsformer
Som en del af Krisestyring og Beredskabs samlede leverance indgår du også i stabsopgaver til støtte for den operative kriseledelse, ligesom du bidrager til det samlede situationsbillede og beslutningsgrundlag ved større hændelser.
”Du bliver en del af en afdeling med erfarne beredskabsprofiler og stor faglig bredde. Vi lægger vægt på vidensdeling, løbende feedback, respekt for forskellige perspektiver og fælles opgaveløsning. Du får en grundig introduktion til opgaverne og mulighed for at opbygge specialviden i et tempo, hvor ansvar og selvstændighed følger din faglige udvikling.”
Vi forestiller os, at du…
Du har en relevant videregående uddannelse, fx inden for beredskab, risikostyring, samfundssikkerhed, offentlig administration, ingeniørvidenskab eller lignende. Vi forestiller os, at du er i begyndelsen af din karriere eller har nogle års relevant erfaring. Du behøver ikke allerede at kunne det hele. Det vigtigste er, at du har et godt fagligt fundament, arbejder systematisk og har lyst til at lære og udvikle dig i et miljø med høj faglighed, klare rammer og gode sparringsmuligheder.
Følgende egenskaber vægtes positivt:
- Du har kendskab til Business Continuity Management, beredskabsplanlægning, krisestyring eller risikostyring og interesse for at arbejde bredt på tværs af områderne
- Du kan strukturere komplekse informationer og omsætte dem til klare oversigter og skriftlige leverancer
- Du er fortrolig med almindelige digitale værktøjer og gerne har interesse for data, analyse og visualisering
- Du kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt – og kan formidle på en praksisnær måde
Som person trives du med koordinering, implementering, opfølgning og samarbejde med adskillige interessenter, ligesom du er nysgerrig, tager ansvar for egne leverancer og efterspørger sparring, når der er behov for det.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Vi beder dig ikke om en traditionel ansøgning. Til gengæld ser vi frem til at modtage dit målrettede CV med en kort motivation for at søge jobbet senest 22. november. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 26. november, og
2. samtale i Ballerup 2. december.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Brian Søeberg på tlf. 2921 5889.
Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
This job ad from Energinet (ERS) was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Energinet (ERS)? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (28980671)
- New on jajob, no reply history yet
