Vil du skabe tryghed på døgnvagter i Vordingborg?

DUOS A/S

From Jobnet

Vil du være med til at skabe en tryg og stabil hverdag for en mand med erhvervet hjerneskade? Så er du måske den handicaphjælper, vi søger.

Om opgaven

Vi søger en handicaphjælper til en 54-årig mand med frontallapshjerneskade, som bor alene i eget hus i Vordingborg. Han har halvsidig lammelse, men kan gå med støtte og har brug for hjælp til stort set alle daglige funktioner.

Dine opgaver omfatter hjælp til personlig pleje, madlavning, almindelige huslige gøremål og sociale aktiviteter. Det kan blandt andet være korte gåture, besøg hos familien eller aktiviteter i hjemmet, som bidrager til en tryg og meningsfuld hverdag.

Borgerens overskud og humør varierer fra dag til dag. Han kan være både stille og højtråbende og kan i perioder reagere impulsivt i frustration. Derfor er det vigtigt, at du møder ham med ro, tydelighed og en anerkendende tilgang, så du er med til at skabe forudsigelighed og trygge rammer.

Der anvendes hjælpemidlet Raizer i hjemmet. Derudover gives der ved behov PN-medicin efter gældende retningslinjer. Bemærk, at der ryges i hjemmet.

Om dig

Du er ufaglært, og det er en fordel, hvis du har erfaring med frontallapshjerneskade eller lignende opgaver, men det er ikke et krav. Du får en grundig oplæring, inden du arbejder selvstændigt.

Det vigtigste er, at du er rolig, tålmodig og mødestabil. Du kan bevare overblikket i situationer, hvor borgeren bliver frustreret, og du formår at skabe en tryg relation gennem en stabil og respektfuld tilgang.

Du trives med at arbejde selvstændigt og tager ansvar for opgaverne, samtidig med at du indgår i et fast og velfungerende team, hvor sparring og samarbejde vægtes højt. Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være en del af ordningen gennem en længere periode, da borgeren har stor gavn af kontinuitet og faste relationer.

Arbejdstid
3-6 døgnvagter om måneden. 
Vagterne ligger fra kl. 08.00 til kl. 08.00 den følgende dag.

Der arbejdes med løbende vagtplanlægning uden fast turnus, og vagterne kan ligge på både hverdage, weekender og helligdage.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan være sikker på at få sovet hver nattevagt, da borgeren i perioder kan være vågen om natten. Derfor ydes der nattillæg og ikke alene rådighedstillæg.

This job ad from DUOS A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for DUOS A/S? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (25477154)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from DUOS A/S
Apply on company site