Konsulent til skoleområdet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune

From Jobnet

Vil du være med til at udvikle folkeskolen i tæt samarbejde med skoleledere og kolleger på tværs af kommunen? Har du stærke didaktiske kompetencer, blik for data og praksis og erfaring med at omsætte politiske ambitioner og forskning til konkrete resultater? Og motiveres du af at holde fast, følge op og lykkes sammen med andre? Så har vi måske stillingen til dig i Fagsekretariatet for Læring og Trivsel (LAER).

Om stillingen

Vi søger en konsulent, der kan arbejde strategisk, understøtte udviklingen af skoleområdet konkret og skabe sammenhæng mellem politiske beslutninger, fælles prioriteringer og skolernes praksis.

I LAER er vi skolernes samarbejdspartner. Vi samskaber løsninger med skolelederne i respekt for, at skolerne er forskellige og står med forskellige muligheder og udfordringer. Det betyder, at vi både arbejder strategisk på tværs og samtidigt går tæt på den enkelte skole. I perioder skal du kunne træde tættere på en skoleledelse og bidrage konkret, når der er brug for det.

Du får en central rolle i realiseringen af Folkeskolens kvalitetsprogram og de nye frihedsgrader. Vi skal skabe mere praksisnær, varieret og motiverende undervisning, løfte de 10 procent fagligt mest udfordrede elever og sikre, at flere opnår mindst 02 i dansk og matematik – uden at gå på kompromis med trivsel og skoleglæde.

Du bliver desuden tovholder på handleplanen til kommunens kommende fraværsstrategi. Sammen med en tværgående arbejdsgruppe skal du omsætte strategien til konkrete prøvehandlinger med fokus inddragelse af på børn og familiers perspektiver, deltagelse i både skolens og andre fællesskaber.

Dine opgaver vil blandt andet være
  • understøtte skolernes arbejde med kvalitetsprogrammet, øget faglighed og inkluderende læringsmiljøer
  • omsætte forskning og kvalitative og kvantitative data til anvendelig pædagogisk praksis
  • tovholder for arbejdet med handleplanen til fraværsstrategien
  • planlægge og facilitere møder, temadage og læringsprocesser
  • have ansvar for kvalitets- og udviklingsdialogerne mellem skoler og politikere
  • udarbejde politiske sager, oplæg og notater
  • yde ledelsesunderstøttelse generelt
Du skal ikke opfinde nye initiativer – du skal få det vigtige til at virke

Vi søger ikke en idémaskine, men en konsulent, der kreativt kan tilpasse og realisere de initiativer, der allerede er besluttet. Du skal kunne tage afsæt i det, der allerede fungerer, det der optager og motiverer på medarbejdere, ledelser og elever på skolerne og derfra skabe fremdrift og følge arbejdet til dørs.

Vi forestiller os, at du
  • har en læreruddannelse suppleret med en diplom-/ kandidatuddannelse eller en relevant kandidatuddannelse
  • har stærke didaktiske kompetencer og solid indsigt i folkeskolens kerneopgave
  • har erfaring som fx skoleleder, pædagogisk leder, kommunal konsulent eller fra en styrelse, forsknings- eller uddannelsesinstitution
  • kan lede komplekse processer og skabe involverende møder og faglige læringsrum
  • kan analysere og formidle data, så de bliver anvendelige for praksis, ledelse og politikere.
Om Fagsekretariatet for Læring og Trivsel

Du bliver en del af et fagligt stærkt team af medarbejdere med en bred vifte af opgaver på skole- og dagtilbudsområdet. Vi har en uformel og tillidsfuld omgangstone, høj faglig ambition og stor frihed til at tilrettelægge opgaverne. Vi deler viden, hjælper hinanden og arbejder tæt sammen med skoleledelser og øvrige samarbejdspartnere.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Dit primære arbejdssted er Kanalstræde 2, Holbæk.

Send din ansøgning og dit CV via Holbæk Kommunes rekrutteringssystem senest lørdag den 14. november 2026. Vi forventer at afholde første samtale 20. november 2026 og eventuel anden samtale 26. november 2026.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent Anne Herskind på telefon 72 36 54 99 eller faglig leder Pauline Lykke Ansel-Henry på telefon 72 36 75 68. Vi glæder os til at høre fra dig.


Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

This job ad from Holbæk Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Holbæk Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189447)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Holbæk Kommune
Apply on company site