Social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent i fortrinsvis dagvagt – plejehjemmet Ankersgade 25-27, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune

From HR-Manager

Brænder du for dagvagt, så se med her:

Vi søger en social- og sundhedshjælper eller en social- og sundhedsassistent, på plejehjemmet Ankersgade 25-27. Stillingen er en fast stilling, og forventes primært at være i dagtimerne, men er en del af vores døgndækkende tilbud. Opstart snarest muligt, ellers senest d. 1.1.26. Timeantal ligger på 37 timer.

Samtalerne forventes at blive afholdt d. 27.11.26 og løbende

 

Bliv en del af et plejehjem, hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd

På Plejehjemmet Ankersgade 25–27 søger vi en kollega, der ønsker at arbejde et sted, hvor man med stolthed kan sige: Her ville mine egne kære have lyst til at bo. Vi er i gang med en ambitiøs forandringsproces, og du får en central rolle i at styrke vores faglige retning og hverdagskultur.

Plejehjemmet Ankersgade 25-27 rummer 46 moderne boliger og ligger i et attraktivt område tæt på centrum, men stadig omgivet af grønne omgivelser og en park, som beboerne bruger aktivt i hverdagen.

Vi er en arbejdsplads med stor faglig bredde: Hos os arbejder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, husassistenter, køkkenassistenter og aktivitetsmedarbejdere tæt sammen.

Vi tror på, at tværfagligt samarbejde skaber kvalitet, og derfor arbejder vi på tværs af alle faggrupper i både planlægning, pleje og udvikling. Det betyder, at du som medarbejder bliver en del af et helhedsorienteret miljø, hvor faglig sparring, fælles ansvar og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

 

Derfor skal du vælge os

1. Et stærkt kollegialt fællesskab, der løfter i flok

Hos os bruger vi mange timer sammen og derfor prioriterer vi et sundt arbejdsmiljø højt. Vi kommunikerer klart, handler med respekt og står sammen, også når hverdagen er presset. Vi investerer i samarbejde og kommunikation, bl.a. gennem kurser og fælles faglige udviklingsforløb. Du bliver en del af et team, hvor sammenhold, åbenhed og gensidig støtte er grundlæggende værdier.

2. En synlig, lydhør og engageret ledelse

Ledelsen på Ankersgade er tæt på hverdagen, tilgængelig og aktivt involveret i de dilemmaer, der opstår. Du står aldrig alene med de tunge beslutninger. Vi arbejder med en ledelsesstil, der er nytænkende, kreativ og åben for medarbejdernes idéer. Her kan vi både grine sammen og være dybt faglige, og du bliver hørt.

3. Tværfagligt samarbejde og faglig udvikling

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Sygeplejersker og terapeuter har enkelte aftenvagter hver måned, hvilket giver gode muligheder for tværfaglig sparring, videndeling og kompetenceudvikling også i aftentimerne. Du får løbende mulighed for at udvikle dine kompetencer – både i relation til komplekse sygdomsforløb og i den daglige pleje. Vi har et aktivt tværfagligt forbedringsteam, der arbejder systematisk med at skabe de bedste levevilkår for beboerne. Alle medarbejdere har gennemgået kursus i personcentreret omsorg, som er et centralt element i vores faglige tilgang.

4. Nærvær og tid til relationer

Selvom der kan være travlt, er omsorgen for det enkelte menneske altid i centrum. Vi skaber stjernestunder – øjeblikke, hvor beboerne oplever glæde, ro og nærvær. Det kan være gennem små hverdagsaktiviteter, særlige arrangementer eller spontane øjeblikke af fællesskab. Vi arbejder med helhedspleje og selvbestemmelse, så beboerne får indflydelse på deres egen dag.

5. Et udviklingsorienteret plejehjem med fokus på velfærdsteknologi

Vi er nysgerrige på ny viden og teknologi, og vi arbejder aktivt med velfærdsteknologiske løsninger, der skaber tryghed og understøtter beboernes selvstændighed – særligt for borgere med demens. Som medarbejder får du mulighed for at arbejde innovativt og være med til at forme fremtidens pleje.

Om stillingen

Hos os får du ansvar for:

•                          Sygeplejefaglige opgaver efter delegation

•                          Personcentreret omsorg og understøttelse af beboernes selvbestemmelse

•                          Anvendelse og implementering af velfærdsteknologi

•                          Helhedspleje og tværfaglig koordinering

•                          Systematisk dokumentation i Cura

•                          Arbejde ud fra forløbsmodellen

•                          Aktiv deltagelse i vores forandringsproces og faglige udvikling

Vi søger dig, der

•                          Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent

•                          Har stærke faglige kompetencer og lyst til at arbejde i et miljø i udvikling

•                          Trives med personcentreret omsorg og relationelt arbejde

•                          Er nysgerrig på velfærdsteknologi og faglig innovation

•                          Arbejder struktureret og bevarer overblikket

•                          Bidrager positivt til arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde

Vi tilbyder

•                          En arbejdsplads med tydelig faglig retning og stærke værdier

•                          Et engageret, omsorgsfuldt og udviklingsorienteret team

•                          Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring

•                          En hverdag, hvor du gør en konkret forskel

•                          En ledelse, der er tæt på, lydhør og involverende

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes tiltrådt snarest ellers senest d.1.1.27

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst for social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Lønniveauet er som udgangspunkt grundløn, trin [skriv grundlønstrin], p.t. svarende til [skriv årlig grundløn i kr.] kr. årligt, ekskl. pension.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

 

Hvis du vil vide mere:

Kunne du have lyst til at høre om at arbejde på plejehjemmet Ankersgade 25-27, så kontakt viceforstander Charlotte Jobe på telefon: 29207936

 

Ansøgning:

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er d. 24.11.26

Vi forventer at afvikle jobsamtaler senest d. 27.11.26

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

This job ad from Aarhus Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Aarhus Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (55133018)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Aarhus Kommune
Apply on company site