Bliv en del af vores engagerede administrative team

Viborg Kommune, BU Sekretariatet

From Jobnet
Har du lyst til en alsidig administrativ hverdag, hvor struktur, samarbejde og godt overblik er vigtigt?

Vi søger en ny kollega til Sekretariatet for Børn & Unge. Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og sammen tager ansvar for, at opgaverne bliver løst.

Hverdagen er varieret, og du får mulighed for både at arbejde selvstændigt med dine egne ansvarsområder og bidrage til teamets fælles opgaver.

Din faglige baggrund

Vi ser dig som en person, der har en relevant uddannelse – fx kontorassistent med speciale i offentlig administration, administrationsbachelor, administrationsøkonom eller finansøkonom – men vigtigst er din lyst til at tage ansvar og gå forrest i både drift og udvikling i hverdagen.

Du finder energi i at spille kolleger og samarbejdspartnere gode, har et skarpt blik for samarbejde og opgaverne på tværs, og trives med alsidige udfordringer, skarpe deadlines og kontakt til både borgere og ledere.

Du er omstillingsparat, fleksibel, initiativrig og arbejder selvstændigt, men er samtidig en holdspiller med stort hjerte for fællesskabet. Vi arbejder bl.a. i Prisme, SD-løn, Acadre og Novax. Er der opgaver eller it-systemer, du endnu ikke har erfaring med, lærer vi dig naturligvis op – det vigtigste er, at du har lysten til at lære nyt.

Dit arbejdsområde

Du indgår i et team, hvor vi sammen løfter en bred vifte af administrative opgaver, og hvor din hverdag vil byde på stor variation.

Dine primære opgaver vil være:
  • Personaleadministration, budgetopfølgning, økonomistyring og andre administrative opgaver for Sundhedsplejen
  • Personaleadministration og andre administrative opgaver for PPL
  • Aktindsigt
  • Håndtering af post til Børn & Unge

Opgaverne kan ændre sig over tid, og vi hjælper hinanden på tværs, når der er behov for det. Du får derfor både dine egne ansvarsområder og bliver en del af et team, hvor vi betragter opgaverne som et fælles ansvar.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde dig et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du får god mulighed for både faglig og personlig udvikling. Sekretariatet for Børn & Unge er præget af høj faglighed og kollegial opbakning. Du kommer til at arbejde med dygtige og imødekommende kolleger, der favner både sparring, videndeling og et uformelt miljø.

Hverdagen er travl og indholdsrig, og der er altid mulighed for at bringe egne idéer og initiativer i spil. Du får adgang til et åbent kontorlandskab centralt på Viborg Rådhus, gode rammer for læring og udvikling, og en ledelse, der har fokus på videndeling, medindflydelse og et sundt arbejdsmiljø.

Hos os får du en hverdag med spændende og forskelligartede administrative opgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Hvad vi tilbyder

Stillingen er på 37 timer om ugen med fastansættelse snarest. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst samt forhandling med den forhandlingsberettigede organisation ud fra dine kvalifikationer og erfaring. Du bliver en del af Driftsteam 1 i Sekretariatet, Børn & Unge, og refererer til teamlederen. Vi indhenter straffe- og børneattest forud for ansættelse samt relevante referencer efter aftale.

Ansættelsessamtalerne forventes afholdt onsdag den 25. november. Du vil blive indkaldt via mail.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kommende kollega Maja Højgaard på telefon 87 87 11 03 eller teamleder Annette Vester på telefon 87 87 10 05. Vi ser frem til at høre fra dig og tage en dialog om dine muligheder hos os.

Ansøgningsfrist

Onsdag den 18. november 2026

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og måske byde dig velkommen i vores team.

 

This job ad from Viborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Viborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189846)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Viborg Kommune
Apply on company site