GENOPSLAG: Pædagogisk afdelingsleder søges til fase 1 og SFO på Stensb

Horsens Kommune, SFO & Børnehaveklasse Stensballeskolen

From Jobnet
På Stensballeskolen er vi optagede af ét spørgsmål:

Hvordan skaber vi en skole og en SFO, hvor børn oplever sig som en vigtig del af fællesskabet – og hvor både børn og voksne får mulighed for at lykkes?

Som pædagogisk afdelingsleder får du en central rolle i arbejdet med at finde svarene sammen med børn, medarbejdere og lederkolleger.

Det gør du på en skole med høje ambitioner for både børn og medarbejdere, hvor vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på praksis og i fællesskab.

Om jobbet
Du får selvstændigt ansvaret for SFO'en og personaleledelsen af pædagoger og børnehaveklasseledere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med viceskolelederen om den pædagogiske og didaktiske kvalitet i hele fase 1.

Du bliver leder for en medarbejdergruppe med et højt fagligt niveau og en stærk refleksionskultur. Her er plads til idéer, faglig nysgerrighed og forskellige perspektiver – og en forventning om, at vi sammen omsætter ambitioner til handling.

Medarbejderne ønsker sig en leder, der skaber ro og stabilitet, involverer dem i udviklingen og interesserer sig for den pædagogiske praksis tæt på børnene.

Derudover bliver dine vigtigste opgaver at:
  • Udvikle fritidspædagogikken og styrke sammenhængen mellem skole og SFO, så flere børn oplever deltagelsesmuligheder og stærke fællesskaber
  • Udvikle skolens mellemform og fase 1 (bhkl. – 5. årgang).
  • Videreudvikle SFO’ens basestruktur sammen med medarbejderne
  • Samarbejde med lokale dagtilbud om overgangen fra dagtilbud til skole

Du bliver en del af Horsens Kommunes netværk for SFO- og indskolingsledere.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab
Du bliver en del af et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og to pædagogiske afdelingsledere. Vi har alle fuld ledelsestid og arbejder tæt sammen om skolens samlede udvikling.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Vi har en uformel tone, et tæt professionelt samarbejde og kort vej til både sparring og hjælp i hverdagen.

Hos os får du:
  • makkerledelse, hvor vi er to om de store opgaver og sparrer tæt om både drift, udvikling og ledelse
  • ledelse tæt på praksis, hvor vi bruger tid i undervisningen og i SFO'en for at kunne understøtte børn og medarbejdere bedst muligt
  • mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling gennem tæt sparring med erfarne lederkolleger
  • fælles kontormiljø, hvor snakken går, og der altid er mulighed for sparring, inspiration og en hjælpende hånd
  • en grundig onboarding, hvor vi tilpasser opstart og opgaver efter din erfaring

At være leder på Stensballeskolen handler ikke om at have alle svarene selv. Det handler om at finde løsninger sammen. Som skoleleder Anders Olesen siger:

"Jeg går altid på arbejde med oplevelsen af, at uanset hvad der sker, så skal vi nok finde en løsning. Vi kan ikke klare det hver for sig, men som team står vi enormt stærkt."

Sådan lykkes du hos os
Du har en pædagogisk baggrund og erfaring fra praksis. Måske er du allerede leder. Måske har du erfaring fra en rolle, hvor du har været med til at sætte retning og skabe følgeskab.

For at lykkes hos os forestiller vi os, at du:
  • kan skabe følgeskab gennem involvering, tydelighed og tillid
  • ser muligheder i samarbejde og makkerledelse
  • kan lede på tværs af fagligheder
  • kan balancere udvikling med sikker drift
  • kommunikerer nærværende med børn, medarbejdere og forældre
  • brænder for stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn

Har du ikke allerede en diplomuddannelse i ledelse, tilbyder vi mulighed for at tage den som en del af din udvikling som leder. Hvis du er ny i lederrollen, tilpasser vi din opstart og opgaver, så du får en tryg start og de bedste muligheder for at lykkes.

Ledelse med handlekraft
Som leder i Horsens Kommune bliver du en del af et fælles ledelsesfællesskab med afsæt i kommunens ledelsesgrundlag og fem pejlemærker for god ledelse. Du kan læse ledelsesgrundlaget her.

Kan du se dig selv hos os?
Vi inviterer alle interesserede kandidater til et besøg på skolen som en del af ansættelsesprocessen. Her får du mulighed for at opleve hverdagen på Stensballeskolen og møde nogle af de mennesker, du skal samarbejde med.

Kontakt skoleleder Anders Olesen på 30674087 eller viceskoleleder Marianne Rathschau på 29105240, for at aftale et tidspunkt. Inden dit besøg, kan du orientere dig om skolen på vores hjemmeside.

Efter besøget ser vi frem til at modtage dit CV og en kort ansøgning, hvor du sætter ord på, hvad der har gjort indtryk på dig under dit besøg på skolen, om din motivation for stillingen og dine tanker om ledelse og din egen ledelsespraksis.

Ansøgningsfristen er den 4. december 2026.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 10. december og evt. 2. samtale den 15. december 2026.

2. samtale vil tage udgangspunkt i besvarelsen af en case. Ansøgere der går videre til 2. samtale vil mellem de to samtaler skulle gennemføre en persontest, som også vil indgå i samtalen.

Stillingen er en fast stilling med tiltrædelse 1. februar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftaler.

I Horsens Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Vi fastsætter løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og relevante forhåndsaftaler om lokal løndannelse inden for det enkelte fagchefområde. Du kan se lønniveau, herunder grundløn og pension, i kommunernes og regionernes løndatakontor her.
Den konkrete løn afhænger af stillingen samt dine erfaringer og kvalifikationer og kan ud over grundlønnen bestå af relevante, forhandlede tillæg.

 

This job ad from Horsens Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Horsens Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189889)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Horsens Kommune

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site