Sagsbehandler til Jobparate og Ydelse - Kontanthjælp

Haderslev Kommune

From Jobnet

Vil du være med til at sikre korrekt og rettidig sagsbehandling for borgere, der modtager kontanthjælp?

I JobHaderslev søger vi en sagsbehandler til ydelsesområdet, som trives med myndighedsarbejde, komplekse regler og tæt borgerkontakt. Du bliver en vigtig del af afdelingen Jobparate og Ydelse, hvor vi hver dag arbejder for at sikre, at borgere får den rette vejledning og de ydelser, de er berettigede til. Opgaven kræver høj faglighed, gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang til arbejdet.

Dine opgaver

Du bliver en del af Ydelsesteamet med 6 medarbejdere og får ansvar for sagsbehandling på kontanthjælpsområdet. Dine primære opgaver er:

  • behandling af ansøgninger og beregninger om kontanthjælp og øvrige ydelser
  • partshøringer, genvurderinger og behandling af klagesager
  • vejledning og rådgivning af borgere om rettigheder og pligter
  • borgerbetjening telefonisk, skriftligt og digitalt
  • anvendelse af KY og administrationsmodulet i den daglige sagsbehandling
  • tæt samarbejde med jobrådgivere, kontrolgruppen og øvrige samarbejdspartnere
  • bidrag til kvalitet og faglig udvikling på ydelsesområdet.

Vi søger en kollega, der:

  • har en kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse
  • har erfaring med ydelsessagsbehandling og relevant lovgivning
  • kan træffe afgørelser på et fagligt og juridisk velfunderet grundlag
  • har erfaring med KY og stærke IT-kompetencer
  • arbejder selvstændigt, struktureret og trives i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • kommunikerer tydeligt og professionelt og møder borgerne med respekt, anerkendelse og empati
  • har både faglig og personlig robusthed og kan navigere sikkert i komplekse borgersager og samtaler, hvor der kan være særlige udfordringer og stærke følelser på spil
  • bevarer ro, overblik og kvalitet i opgaveløsningen, også når tempoet er højt, og opgaverne er mangeartede
  • trives i samarbejdet med borgere, kolleger og eksterne samarbejdspartnere og bidrager aktivt til tværfaglige løsninger
  • værdsætter faglig udvikling, sparring og høj kvalitet i opgaveløsningen.

Derfor skal du vælge JobHaderslev

I afdelingen Jobparate og Ydelse er vi et fagligt stærkt team, der vægter kvalitet, samarbejde og vidensdeling højt. Vi hjælper hinanden i hverdagen og tror på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, faglig sparring og fælles ansvar for opgaverne. 

Hos os får du et selvstændigt og fagligt udfordrende job, hvor du gør en forskel for borgere i en vigtig livssituation. Du bliver en del af et erfarent team med høj faglighed, sparring i hverdagen og gode muligheder for kompetenceudvikling. Vi prioriterer trivsel, samarbejde og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Vi arbejder ud fra Haderslev Kommunes værdier: Ambitioner, Resultater, Fællesskab og Dialog, og vi tror på, at gode resultater skabes sammen. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er fast og på 37 timer med en forventet tiltrædelse den 1. januar 2027.   

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst. 
For at sikre fuld gennemsigtighed kan vi oplyse, at stillingens lønramme ligger i intervallet mellem 29.000 kr. og 32.000 kr.  Den endelige placering i intervallet baseres på objektive kriterier som f.eks. relevant uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring. 

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
 
Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Helle Damkær Hansen på telefon 23 35 20 16.

Ansøgningsfrist og samtaler

Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 15. november 2026. 

Der afholdes 1. samtale den 19. november 2026 og 2. samtale den 24. november 2026. 

Der vil indgå en case i 2. samtalen.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

This job ad from Haderslev Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Haderslev Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189757)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Haderslev Kommune
Apply on company site