Bibliotekar/informationsspecialist til Dansk Institut for Internationale Studier

Dansk Institut for Internationale Studier

From Emply

Kan du lide at arbejde i krydsfeltet mellem systemer og personlig betjening, mellem klassisk biblioteksarbejde og moderne forskerservice? Trives du med forskelligartede opgaver i løbet af en arbejdsdag? Så har vi måske et job til dig på DIIS. 

Om DIIS
DIIS er en selvstændig, offentlig forskningsinstitution – sat i verden for at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og informationsvirksomhed i Danmark om internationale forhold inden for det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område. 

Vi prioriterer en høj grad af tilstedeværelse, men for at støtte en sund balance mellem arbejde og privatliv tilbyder vi fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra to dage om ugen. 
Vores kontorer ligger bekvemt tæt på Østerport station, cirka 2 km fra Københavns centrum.  

Om jobbet
Vi  søger en vikar i en et-årig stilling til at varetage opgaver indenfor:

  • Forskningsregistrering
  • Informations- og litteratursøgning for egne forskere og eksterne brugere
  • Undervisning, vejledning og vedligehold af biblioteketssystemer
  • Indkøb, katalogisering og administration af bøger og tidsskrifter
  • Udarbejdelse af statistik og ledelsesinformation
  • Rådgivning om Open Acess, ophavsret og kontrakter

Din profil
Du har en relevant faglig baggrund, f.eks. Bibliotekar DB, Cand.Scient.Bibl./Cand.IT., Bibliotekskundskab og videnskommunikation eller Informationsstudier. Det er en fordel men ikke en betingelse, hvis du har erfaring fra arbejdet i en forskningsinstitution.

Vi lægger vægt på at du:

  • Har et højt niveau af IT- og systemforståelse 
  • Kan arbejde med strukturering og analyse af data
  • Har erfaring med systemerne Pure og Alma
  • Har arbejdet med Open Access og gerne også med ophavsret

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start, men et stærkt fagligt fundament og en åben og nysgerrig tilgang til systemer og brugere er  en forudsætning. Du skal desuden være imødekommende og hjælpsom, kunne arbejde selvstændigt og systematisk samt være god til at samarbejde med andre på tværs af fagligheder. Du skal kunne formidle på både dansk og engelsk i skrift og tale, da DIIS er en international arbejdsplads, hvor arbejdssproget ofte er engelsk. 

Vi tilbyder

  • Et 30 timer om ugen vikariat som informationsspecialist
  • En varierende arbejdsdag i et lille men vigtigt forskningsbibliotek
  • Et internationalt miljø, hvor du dagligt samarbejder med forskere fra hele verden
  • Fleksible og familievenlige arbejdsforhold – med åbningstider fra 9.00-16.00

Du kommer til at indgå i et lille team, forankret i kommunikationsafdelingen med søde kolleger med en hyggelig og uformel omgangstone. Vi hjælpes ad med at løse bibliotekets opgaver

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du vil blive ansat i henhold til den gældende overenskomst for akademiske medarbejdere i Danmark. Du vil afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Den årlig indkomst på fuld tid (37 timer om ugen) vil derfor være på mellem 442.529,00 og 465.485,00 kr. Beløbet er ekskl. pension. Pensionen er aktuelt 18,07 % af den pensionsgivende løn. 

Derudover er der mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg afhængigt af din erfaring og dine færdigheder.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. november 2026 kl. 12.00.  

Stillingen kan kun søges via vores rekrutteringssystem, Emply.

Vi beder dig uploade følgende dokumenter: 
1.    Ansøgning
2.   CV
3.    Relevante eksamensbeviser

På DIIS tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til kommunikationschef Ulla Jepsen på ULJE@diis.dk .  

Spørgsmål om ansøgningsprocessen kan rettes til hr@diis.dk 

DIIS er en uafhængig, offentlig forskningsinstitution, der arbejder med internationale studier. Vi udfører og kommunikerer forskning og analysearbejde inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik, og indenfor disse områder arbejder vi på at sætte dagsordenen inden for forskning, politik og den offentlige debat.

DIIS deltager i danske og internationale debatter og i akademiske netværk, og vi publicerer i anerkendte akademiske tidsskrifter.

Vi stræber altid efter den højeste akademiske kvalitet. Som en del af vores forskning vurderer vi også løbende Danmarks udenrigspolitiske situation og informerer medier, politikere og offentligheden om resultaterne af vores arbejde

 

This job ad from Dansk Institut for Internationale Studier was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Dansk Institut for Internationale Studier? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (34462674)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Dansk Institut for Internationale Studier
Apply on company site