Børnehandicaprådgivere til Team Special

Vordingborg Kommune, Center for Sundhed Børn og Familie

From Jobnet
Er du passioneret omkring myndighedsarbejdet for børn og unge med funktionsnedsættelser og har en høj grad af faglig stolthed?

Vordingborg Kommune søger 2 engagerede og fagligt stærke børnehandicaprådgivere til vores myndighedsafdeling for Børn og Familie.
Vi opnormerer vores Team Special, og du har derfor mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team, hvor professionelt samarbejde, høj kvalitet og trivsel vægtes højt.

Om arbejdspladsen
Vordingborg Kommunes Børn- og Familieafdeling huser både udfører og myndighed, hvilket giver en unik mulighed for tidlige indsatser og tæt opfølgning ud fra et fælles mindset. Der er 109 ansatte. Vi arbejder efter Barnets Lov og vores fornemste opgave er at forebygge og afhjælpe sociale problemer hos Børn og Unge mellem 0 og 14 år.

Vi har fem strategiske pejlemærker:
HJEMMEBASERET – Fordi hjemme er bedst, undtagen i helt særlige tilfælde
NETVÆRK – Fordi lokalmiljøet og den nære familie er guld værd for et barn eller en ung
LØFT – Fordi alle bør føle sig hørt og set, og fordi vi vil holde fokus på det som virker!
EFFEKT – Fordi det er vigtigt, at det vi gør, virker for barnet eller den unge
ØKONOMI – Fordi der skal være noget til alle.

Vi har til huse i naturskønne Præstø. Det er forventningen at vi i løbet 2028, skal flytte til det nybyggede rådhus i Vordingborg by, hvor der er lækker kantine og gode transportmuligheder.

Team Special
Team Special består af syv børnerådgivere og en studentermedhjælper. Der er tæt ledelsessparring, teammøde hver uge og altid mulighed for juridisk sparring med afdelingens jurist.

Vi bruger det nye program, Kommuneberegner til TA-beregninger og vi er opdaterede på den nye lovgivning om kompensationsydelse.
Teamet er selvstændigt tilrettelæggende i forhold til sagsfordeling, arbejdstid og der er en høj grad af egenkompetence, idet de fleste bevillinger vedtages i fællesskab på teammøderne. Målet med opnormeringen er et lavere sagstal, da vi ser at sagerne bliver mere komplekse og kræver mere af den enkelte rådgiver.

Der er plads til alle i teamet. Både den nørdede der elsker at arbejde intenst med tunge hjemmetræningssager. Den kreative, som synes børnesamtaler med særligt udfordrede børn er utrolig spændende. Den hyggelige som sørger for god stemning, koordinering og fællesskab og den fagspecifikke, som er vild med principafgørelser, procedurer og lovteknik.

Arbejdsopgaver
  • Rådgivning og støtte til børn og deres familier.
  • Målgruppevurderinger og indhentelse af dokumentation
  • Behandle ansøgninger om kompensationsberettigede ydelser, tabt arbejdsfortjeneste, støttende indsatser og aflastning.
  • Udarbejdelse af afdækninger, børnefaglige undersøgelser, ”barnets plan” samt opfølgning på indsatser.
  • Samarbejde med udfører, skoler, daginstitutioner og andre relevante aktører.
  • Deltagelse i tværfaglige møder og bidrage til et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Inddrage barnet eller den unge i deres sag.

Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelse – som socialrådgiver eller formidler.
  • Gerne har erfaring som børnehandicaprådgiver eller lyst og motivation til at lære området at kende.
  • Besidder stærke faglige kompetencer og generel erfaring med myndighedsarbejdet ift. børn, unge og deres familier og forvaltning af Barnets Lov.
  • Er god til at skabe relationer og har en empatisk, inddragende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet.
  • Er en teamplayer, der trives i et tværfagligt miljø, hvor barnets behov er i fokus.
  • Kan arbejde struktureret og holde fokus på opgaven.
  • Har et øje for og respekt for roller og bidrager til at spille børn, unge, forældre, kolleger og samarbejdspartnere så gode som muligt, så de kan bidrage til løsningerne.

Vi tilbyder:
  • En spændende og udfordrende stilling i en kommune med fokus på faglig udvikling, en fælles kerneopgave som alle bidrager professionelt til samt et godt og sundt arbejdsmiljø.
  • Mentorordning
  • Sagssupervision.
  • Frihed under ansvar med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne og mulighed for hjemmearbejde.
  • Et stærkt og engageret team af kolleger, jurist, anbringelseskonsulenter, administrative kolleger samt nærværende ledere.
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til både faglighed, humor og ikke mindst torsdagskage.

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfrist den 22.11.2026, kl. 23:59.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48

Til besættelse pr. 1.12.2026 eller hurtigst muligt.

Stillingerne faste stillinger på 37 timer pr. uge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Anja Sigvard Hjorthskov på telefon 29 61 73 13 eller Michella Just Petersen på telefon 20 45 54 68

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

This job ad from Vordingborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vordingborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189676)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vordingborg Kommune
Apply on company site