Lærer til MATEMATIK & FYSIK/KEMI (naturfagspakken)

Forældreskolen Aarhus S/I

From Jobnet

Fuldtidsstilling på Forældreskolen Aarhus pr. 01-01-2027

Lærer til MATEMATIK & FYSIK/KEMI (naturfagspakken) – og har du også linjefag i HISTORIE vil det bare være et plus.

Brænder du for dine fag, og vil du være med til at skabe undervisning, hvor faglighed, trivsel og fællesskab går hånd i hånd?

Forældreskolen Aarhus søger en engageret lærer til en fuldtidsstilling med undervisning i matematik på mellemtrin/udskoling og fysik/kemi (naturfag) i udskolingen – evt. kombineret med historieundervisning.

Vi søger dig, der med faglig stolthed og entusiasme kan gøre undervisningen levende, skabe nysgerrighed og give eleverne lyst til at lære.

Dine undervisningsfag/linjefag (krav):

  • MATEMATIK – undervisning på mellemtrin/udskoling.

  • FYSIK/KEMI – undervisning i udskolingen.

Undervisningsfag/linjefag (bonus):

  • HISTORIE – undervisning på 3.-9. klassetrin.

Derudover får du to medklasselærerfunktioner i henholdsvis en 5. og en 6. klasse, hvor du bliver en vigtig del af elevernes hverdag og udvikling.

Hvem er vi?
Forældreskolen er en privatskole, hvor læring og trivsel er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør. Vi tror på, at glade og trygge elever lærer bedst, og vi er stolte af at skabe gode rammer for både faglig og personlig udvikling.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med stærke værdier:

  • Vi er imødekommende, fleksible og hjælpsomme – på både voksen- og børneniveau.

  • Vi har høje ambitioner og møder hverdagens udfordringer med engagement og i øjenhøjde.

  • Vi værdsætter fællesskabet og tror på, at vi sammen kan gøre en forskel for elevernes læring og trivsel.

  • Derudover tilbyder vi en arbejdsplads med fleksibilitet og tillid. Vi har ikke bundet tilstedeværelse ud over faste mødeaktiviteter, og vores fællesmøder ligger – så vidt muligt – tirsdag eftermiddag.

Hvad kan du glæde dig til?
Vi har maksimalt 22 elever pr. klasse, hvilket giver gode muligheder for at skabe tætte relationer til eleverne og tilrettelægge undervisning, der tager højde for deres forskellige forudsætninger.

Du bliver en del af et engageret kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler erfaringer og sammen arbejder for at skabe en god skoledag for alle elever.

Vi drømmer om, at du...

... er fagligt stærk inden for dine undervisningsfag og brænder for at gøre undervisningen levende og vedkommende.

... kan skabe trygge rammer og lede et klasserum, så alle elever får lyst til at lære og udvikle sig.

... trives med samarbejde og bidrager positivt til vores stærke fællesskab blandt kolleger.

... vil gøre en forskel for eleverne og samtidig værne om vores værdier som skole.

Hvad tilbyder vi dig?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til ambitioner, nytænkning og ikke mindst dig som menneske. Vi har 530 skønne elever og 60 engagerede medarbejdere, der godt kan lide at være hinandens kolleger.

Vil du være med?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Læs mere om os på www.foraeldreskolen.dk.

Ansøgningsfrist:              Onsdag den 18.11.2026
Samtaler afholdes:          Mandag den 23.11.2026
Ansættelse pr.:                  01.01.2027

Vi forbeholder os retten til løbende at indkalde til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte skoleleder, Céline Vissing på tlf. 27 51 07 09 eller pædagogisk leder, Søren Michelsen på tlf. 26 13 90 49.

Ansøgningen sendes til job@foraeldreskolen.dk - husk at mærke opslaget "MATEMATIK & FYSIK/KEMI"

Ansættelse sker i henhold til fælles overenskomst med Finansministeriet og LC.
Vi indhenter oplysninger hos Det Centrale Kriminalregister.

This job ad from Forældreskolen Aarhus S/I was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forældreskolen Aarhus S/I? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (45946215)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forældreskolen Aarhus S/I
Apply on company site