A-klasserne søger en engageret lærer til indskolingen – er det dig, vi mangler på holdet?

Greve Kommune, Arenaskolen

From Jobnet
A-klasserne søger en engageret lærer til indskolingen – er det dig, vi mangler på holdet?

Kan du skabe tryghed, tænde læringslyst og få øje på de små sejre?

Vi søger en lærer, der brænder for indskolingsbørnene, og som ved, at relationer er fundamentet for læring, og som har tålmodighed til denne gruppe. Du skal have lyst til at undervise i dansk, varetage en klasselærerfunktion og være med til at skabe en skoledag, hvor børnene oplever, at de kan lykkes – både fagligt, socialt og personligt.

A-klasserne er et specialtilbud for børn med forskellige forudsætninger og behov. Flere af vores elever har diagnoser inden for autismespektret (ASF), ADHD eller følgende komorbiditets udfordringer. Det betyder, at vi skal være nysgerrige på det enkelte barn og turde tænke undervisning, struktur og deltagelsesmuligheder på nye måder.

A-klasserne følger som udgangspunkt folkeskoleloven, men griber barnet hvor det er, og skaber rammerne for at børnene lykkes. Det gør vi blandt andet ved mindre klasser, og at der typisk er to voksne i timerne. Vi arbejder med principperne fra Low Arousal og har blik for blandt andet nervesystemets belastning, sansestimulering og betydningen af trygge, forudsigelige rammer.

Vi ved, at læring ikke altid foregår ved et bord i et klasselokale. Derfor arbejder vi med motiverende, differentierede undervisningsformer, hvor vi tilpasser rammerne og skaber forskellige veje ind i læringen.

Hos os er det vigtigt, at du kan bevare roen, når en situation bliver svær, møde barnet med en positiv og anerkendende kommunikation og finde nye muligheder, når det, vi plejer at gøre, ikke virker.

Hvem håber vi, du er?

  • Er uddannet lærer og har lyst til at undervise i dansk i indskolingen samt varetage en klasselærerfunktion.
  • Har erfaring eller interesse for målgruppen ASF, ADHD, Low Arousal og de pædagogiske greb, der kan gøre en forskel for vores elever.
  • Brænder for relations arbejde og ser trygge relationer som en forudsætning for børnenes trivsel og læring.
  • Kan bringe din faglighed i spil på måder, der giver mening for børn med forskellige forudsætninger.
  • Har lyst til at udvikle læringsmiljøer, hvor alle børn får mulighed for at deltage og opleve succes, hvad end det er fagligt eller social udvikling
  • Vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde og ved, at vi lykkes bedst, når vi arbejder sammen omkring barnet.
  • Bidrager positivt til kollegaskabet, deler din viden og er indstillet på at finde løsninger sammen med andre.
  • Tænker læring bredt – A-klasserne har gode muligheder for at understøtte ture ud af huset, blandt andet har vi vores egen minibus, som kan bookes.
  • Du får mulighed for at følge dine elever igennem indskoling, og komme tæt på dem og deres familier
Du bliver en del af et hold, der hjælper hinanden

I A-klasserne er vi et nærværende og engageret personale, som arbejder i teams, der bruger hinandens fagligheder og hjælper hinanden i hverdagen. Vi lægger vægt på det gode makkerskab, den åbne dialog og en kultur, hvor vi sammen finder løsninger på de udfordringer, vi møder.

Hos os får du:

  • En god start: Du bliver en del af et onboardingforløb, der hjælper dig godt ind i opgaven og klæder dig på til hverdagen.
  • Faglig udvikling: Du får mulighed for at deltage i interne kurser og udvikle dine kompetencer i arbejdet med målgruppen.
  • Tværfagligt samarbejde: Vi samarbejder tæt med PPR, som er en fast del af vores årshjul.
  • En lydhør leder, som selv har erfaring fra gulvet og som er klar på at forsætte udviklingen af a-klasserne i samarbejde med medarbejderne.
Vi forventer, at hverdagen kan være omskiftelig, og at der indimellem skal tænkes hurtigt og anderledes. Til gengæld står du ikke alene. Vi tror på, at vi bliver dygtigere, når vi deler erfaringer, hjælper hinanden og tør være nysgerrige på vores egen praksis.

Praktisk information

Arbejdstiden ligger som udgangspunkt mellem kl. 7.50 og 15.00, dog til kl. 16.15 om torsdagen. Der er tale om en fastansættelse. Der er mulighed for flekstid, når du ikke har undervisning eller møder. Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst på området. Der indhentes børne- og straffeattest forud for ansættelsen.

Læs mere om Arenaskolen på arenaskolen.dk.

Kontakt leder af A-klasserne, Pernille Flindt, på telefon 20 46 60 47 eller mail ppf@greve.dk.

Vi afholder samtaler løbende og med opstart gerne 1/1-2027, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Måske er det netop dig, der skal være med til at gøre en forskel for vores elever. Vi glæder os til at høre fra dig!

This job ad from Greve Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Greve Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (44023911)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Greve Kommune
Apply on company site