Barselsvikar til pædagogstilling på Kroggårdsskolen

Odense Kommune

From Jobnet
Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høje ambitioner for børn og unges trivsel, læring og udvikling? Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer og pædagogiske fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar til Kroggårdsskolens SFO og børnemiljø.

En af vores dygtige pædagoger går på barsel, og vi søger derfor en engageret barselsvikar i perioden 1. december 2026 til 28. februar 2027. Der vil efterfølgende være mulighed for ansættelse i vores Forårs-SFO fra 1. marts 2027.

Vi søger en fagligt velfunderet pædagog, som ønsker at gøre en forskel for børnene og som trives i et professionelt læringsfællesskab, hvor skole og fritid hænger tæt sammen.

Om jobbet
Du bliver en del af vores yngste børnemiljø, hvor arbejdet fordeles mellem skole og SFO.

I SFO'en planlægger, gennemfører og evaluerer du aktiviteter sammen med dine kolleger med fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og fællesskaber. Vores SFO er værkstedsopdelt, og vi arbejder målrettet med de styrkede pædagogiske læreplaner og Odense Kommunes fritidspædagogiske vision Sammen om Mangfoldig Fritid.

I skoledelen bliver du tilknyttet 3. årgang, hvor du indgår i et forpligtende teamsamarbejde med lærere og en anden pædagog omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af den pædagogiske indsats.

Vi søger en pædagog, der:

  • brænder for leg, kreativitet, læring og aktiviteter i både inde- og uderum
  • ser relationer som fundamentet for børns trivsel og udvikling
  • arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn
  • har blik for den røde tråd mellem skole og fritid
  • ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis
Om os
Kroggårdsskolen er en stor og velfungerende skole med cirka 510 elever fordelt på:

  • B1 (0.-3. årgang)
  • B2 (4.-6. årgang)
  • Ungeskolen (7.-9. klasse)
Vi er sammenhængsskole med Spurvelundskolen og arbejder målrettet for at skabe stærke lærings- og børnefællesskaber for alle elever. Desuden er vi UNICEF-rettighedsskole.

På Kroggårdsskolen arbejder vi ud fra et fælles børnesyn:

  • Børn lærer og trives i fællesskaber.
  • Børn er forskellige.
  • Alle børn har potentiale.
Dette børnesyn danner grundlag for vores arbejde med deltagelsesmuligheder, inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber. Vi prioriterer samarbejde på årgangene, fælles forberedelse, vejledning, ledelsesstøtte, co-teaching og fleksibel organisering af undervisningen. Samme tilgang præger arbejdet i vores SFO, hvor legen ses som en central drivkraft for børns udvikling og dannelse.

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet pædagog
  • har lyst til og mod på at indgå i undervisningsopgaver
  • er stærk i relationsarbejdet
  • kommunikerer tydeligt og professionelt
  • er initiativrig, kreativ og udviklingsorienteret
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser med afsæt i børnegruppens behov
  • møder børn med nysgerrighed, anerkendelse og høje forventninger
  • ser bag om adfærd og arbejder ressourceorienteret
  • bidrager aktivt til et tæt samarbejde med børn, forældre og kolleger
Derudover ønsker vi, at du

  • tør sætte dig selv i spil og deltage aktivt i børnenes leg
  • kan skabe tydelige og trygge rammer for fællesskabet
  • er fleksibel, stabil og robust
  • tænker leg, læring og bevægelse naturligt sammen
  • værdsætter et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og humor
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.

Du bliver en del af et engageret team af lærere og pædagoger, som samarbejder tæt om kerneopgaven og tager fælles ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og vi prioriterer både faglig sparring, udvikling og plads til grin i hverdagen.

På Kroggårdsskolen spiller vi hinanden gode, taler skolen op og tror på fællesskabets betydning for både børn og voksne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Kroggårdsskolen på skolens hjemmeside.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for børnemiljø og SFO, Gina Kranker, på telefon 21 34 10 74.

Vi skal have din ansøgning, CV, kopi af uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser senest søndag den 22. november 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. november 2026.

Vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

This job ad from Odense Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Odense Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (35209115)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Odense Kommune
Apply on company site