Vil du være med til at bygge Forsvarets mobile droneforsvar?

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

From Jobnet
Vi søger en ingeniør eller en kandidat med tilsvarende teknisk baggrund, der vil være med til at anskaffe og indføre de mobile systemer, der skal beskytte danske styrker og kritisk infrastruktur mod droner. Du bidrager med teknisk indsigt, markedsoverblik og gennemførelseskraft, når Forsvarets mobile droneforsvar går fra plan til virkelighed.

Om os
Kapacitetscenter Luftværn er en del af Forretningsområdet Luftforsvar i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Vi er ni medarbejdere i to teams, der anskaffer, implementerer og drifter Hærens luftværn og Forsvarets mobile droneforsvar. Du bliver en del af teamet for mobilt droneforsvar, hvor tempoet er højt.
Teamet indfører i disse år en række nye systemer til bekæmpelse af droner, og der er markant flere på vej end forventet. Det er her, du kommer ind i billedet.

Om stillingen
Som en del af teamet bliver du centralt placeret i arbejdet med at implementere nye kapaciteter i Forsvaret – fra markedsafdækning og krav til test, ibrugtagning og drift. Det kan fx være laservåben, mobile interceptor dronesystemer eller køretøjsbaserede kanonsystemer.

Du får en varieret rolle med tæt samarbejde på tværs af Forsvaret, industrien og internationale partnere.

Dine hovedopgaver bliver at:
- Gennemføre markedsafdækning og teknisk vurdering af løsninger inden for mobil dronebekæmpelse
- Udarbejde tekniske krav og sikre, at de bliver opfyldt i dialog med leverandører og brugere
- Bidrage til test, evaluering og integration af nye systemer i Forsvarets eksisterende strukturer
- Implementere de nye kapaciteter hos brugerne og understøtte drift, vedligeholdelse og løbende opdatering i tæt samarbejde med sektionens drifts- og implementeringsspecialist

Stillingen indebærer 20–30 dages rejseaktivitet årligt til samarbejdspartnere, leverandører og testfaciliteter i ind- og udland. Du vil deltage i tekniske møder, fremvisninger, test og skydninger med nye systemer.

Du får samtidig de nødvendige kurser og kompetenceudviklingsforløb, så du kan blive i stand til effektivt at udføre dine ansvarsområder i rollen.

Om dig
Du er ingeniøruddannet eller har tilsvarende teknisk baggrund og en faglig nysgerrighed for forsvarsteknologi. Erfaring inden for droner, droneforsvar, kommando- og kontrolsystemer, sensorer, radar, laser eller elektro-optik samt kinetiske eller ikke-kinetiske effektorer vil være et plus.

Du trives med ansvar, samarbejde og en uformel omgangstone. Du kan både dykke ned i tekniske detaljer og se det strategiske perspektiv i at bygge en ny forsvarskapacitet.

Vi lægger vægt på, at du er:
- Struktureret – du tænker i systemer og kan skabe overblik
- Samarbejdsorienteret og initiativrig – du bringer energi ind i teamet og opsøger løsninger
- Målrettet – du gennemfører opgaver med beslutsomhed og sikrer, at de bliver afsluttet
- Kommunikativt dygtig – du kan formidle komplekst stof klart på både dansk og engelsk

Du bliver en del af et specialiseret fagligt miljø med højt engagement, teknisk dybde og et solidt kollegialt sammenhold.

Vi tilbyder en hverdag med både strategiske og tekniske opgaver, hvor du fra første dag arbejder med teknologi, der lige nu ændrer måden, krig føres på.


Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Nielsen på mobil 2544 7380.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Lone Skovgaard Leerbæk, på mobil 3090 1290.

Ansøgningsfristen er den 18. november 2026. Ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.



This job ad from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (16287180)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Apply on company site