Student med interesse for politiske processer, erhvervsliv og branchearbejde til transportområdet i Dansk Erhverv
I transportmarkedet repræsenterer vi alt fra cyklister over droner til taxier, busser, varebiler, lastbiler, lufthavne og havne. Vi arbejder for at fremme denne brede skare af interesser, eksempelvis i form af forbedret infrastruktur og mobilitet samt stærkere rammevilkår for sektorens grønne omstilling.
Du får rimelig frihed til at planlægge og tilrettelægge dit arbejde, og vi tilbyder varierende arbejdsopgaver i et uformelt miljø. Vi er netværksorienterede og lægger stor vægt på faglige fællesskaber, ligesom der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejde analyser, gennemføre medlemsundersøgelser og skrive udkast til bl.a. pressemeddelelser og nyhedsbreve med sparring fra afdelingens konsulenter.
- Medlemskontakt og lettere rådgivning.
- Planlægge arrangementer, møder og konferencer.
- Bidrage til at udvikle og forbedre afdelingens arbejdsgange gennem brug af AI, digitale systemer og interne databaser.
- Assistere transportafdelingen med de daglige opgaver.
- Bistå drift af udvalgs-, netværks- og brancheforeningsarbejde.
Dine kvalifikationer
- Du har interesse for transportpolitik. Erfaring med området er en fordel, men ikke et krav.
- Du er i gang med en uddannelse som fx cand. scient. pol., cand. merc., cand. polit., Msc. International business and Politics eller lignende.
- Du har interesse for og flair for at bruge AI i dit arbejde og kan præsentere viden og resultater for dine kolleger på en klar og overskuelig måde.
- Du er fagligt velfunderet og har en analytisk tilgang til tingene.
- Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner.
- Du arbejder engageret med de opgaver, du stilles overfor og kan lide at arbejde i et travlt miljø.
- Du er i stand til at arbejde selvstændigt, men er ikke bange for at spørge, hvis du er tvivl om noget.
- Du kan lide kontakt til virksomheder og forstår at give målrettet service så de oplever værdi.
Arbejdstiden vil være 15-20 timer ugentligt.
Godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft hos medlemmerne. Du får dynamiske, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.
Du vil blive en del af et større studenternetværk i hele Dansk Erhverv, som mødes til frokost og til sociale arrangementer.
Læs mere om Dansk Erhverv her: https://www.danskerhverv.dk/om-dansk-erhverv/
Ansøgningen
Du kan få yderligere oplysninger hos fagchef for transport og infrastruktur, Jesper Højte Stenbæk, på tlf. 33746723 / 40338877
Vi håber du kan starte primo januar 2027. Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via vores hjemmeside https://www.danskerhverv.dk/om-dansk-erhverv/ledige-stillinger/#tabs hurtigst muligt og senest den 23.november 2026.
This job ad from Dansk Erhverv was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Dansk Erhverv? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (43232010)
- New on jajob, no reply history yet
