Bliv nattevagt på Musvågevej – et bo- og dagtilbud for voksne med særlige behov

Københavns Kommune

From HR-Manager

Er du uddannet pædagogisk assistent (PAU) eller ufaglært med relevant erfaring fra socialområdet? Og trives du med at skabe tryghed og omsorg om natten? Så er det måske dig, vi søger til vores natteam på Musvågevej i København NV. 

Her bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab omkring voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og diagnoser inden for autismespektret.

Hvem er vi?
Musvågevej er et bo- og dagtilbud for voksne med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og diagnoser inden for autismespektret. Her bor 50 voksne fordelt på syv afdelinger. 

Vi er cirka 150 medarbejdere med forskellige fagligheder, som hver dag arbejder for at skabe en tryg og indholdsrig hverdag for borgerne. Du bliver en del af et natteam på fire kolleger med både sundheds- og pædagogfaglige baggrunde. Sammen dækker I de syv afdelinger og hjælper hinanden på tværs.

Din opgave – at skabe tryghed om natten
Som nattevagt er din vigtigste opgave at skabe ro, tryghed og omsorg for beboerne. flere af vores beboere kan have svært ved at falde til ro eller finde tilbage til søvnen, hvis de vågner om natten. Her møder du dem med nærvær, tålmodighed og en anerkendende tilgang. 

Du fører tilsyn, hjælper med personlig pleje, herunder bleskift og af- og påklædning, støtter ved måltider og indtagelse af mad og drikke. Du hjælper også beboerne med stomi og står klar ved epileptiske anfald. Medicinhåndtering indgår ligeledes i opgaverne. 

Du bliver naturligvis grundigt oplært i de sundhedsfaglige opgaver, så du føler dig tryg og sikker i at varetage dem. Observation og dokumentation er også en del af dit arbejde.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet pædagogisk assistent (PAU) eller har relevant erfaring fra socialområdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med autisme, udviklingshæmning eller komplekse funktionsnedsættelser og har lyst til at arbejde med mennesker inden for handicapområdet
  • møder borgerne med nærvær, tålmodighed og nysgerrighed og har blik for deres individuelle behov og trivsel. Samtidig tager du ansvar, arbejder selvstændigt og bidrager aktivt til det gode samarbejde med dine kolleger
  • er omhyggelig med din dokumentation og ser det som en naturlig del af det faglige arbejde

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en arbejdsplads med engagerede kolleger, et stærkt tværfagligt fællesskab og fokus på borgernes trivsel og livskvalitet. Vi sørger for en grundig oplæring i både de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver, så du bliver godt klædt på til jobbet.

Derudover tilbyder vi

  • interne kurser i pædagogiske og autismespecifikke metoder, fx LA2
  • mulighed for efteruddannelse inden for autismepædagogik og andre relevante fagområder
  • faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab
  • gratis parkering

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for pædagogisk personale og inden for rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt i ulige uger med syv arbejdsdage i træk efterfulgt af syv fridage. Arbejdstiden er kl. 22.45-07.30 og onsdage kl. 21.45-07.30. Der vil være enkelte undtagelser i forbindelse med kurser og personalemøder.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2027. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Mie Jensen på 20 53 23 08.

Læs mere om Musvågevej

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 17. november 2026
Vi afholder samtaler løbende.
 

This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (64942212)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Københavns Kommune
Apply on company site