Ergoterapeut til vikariat på Lyngby Sundheds- og Omsorgspladser

Region Hovedstaden

From HR-Manager

Vil du bruge din ergoterapeutiske faglighed i et stærkt tværfagligt miljø, hvor borgerens hverdagsliv, funktionsevne og muligheder er i centrum? Og trives du samtidig med udvikling og forandringer? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret og fagligt stærk ergoterapeut til et vikariat fra 15. januar 2027 til 31. august 2027 på Lyngby Sundheds- og Omsorgspladser, Lyngby Hovedgade 1A (en del af Afdeling for Borgernær Sundhed på Herlev og Gentofte Hospital).

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at skabe gode og meningsfulde forløb for borgere, der i en periode har brug for en sundheds- og omsorgsplads.

En hverdag med borgeren i centrum

Som ergoterapeut bliver du en vigtig del af den tværfaglige indsats omkring borgeren. Du kommer til at arbejde tæt sammen med blandt andre fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og øvrige samarbejdspartnere.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og mål.

Dine ergoterapeutiske opgaver vil blandt andet være:

  • Vurdering af borgerens aktivitets- og funktionsevne
  • Aktivitetsbaseret træning og rehabilitering med udgangspunkt i borgerens hverdagsliv
  • Vurdering og træning af borgere med dysfagi samt vejledning af borger, pårørende og kolleger i forhold til sikre måltidssituationer.
  • Afprøvning og formidling af hjælpemidler, der kan understøtte borgerens selvstændighed
  • Bidrag til gode og sammenhængende overgange til borgerens eget hjem eller videre forløb
  • Tværfaglig koordinering og sparring omkring borgerens rehabiliteringsmål
  • Dokumentation og faglig opfølgning på borgerens forløb

Vi arbejder blandt andet med afsæt i OTIPM og en aktivitetsbaseret tilgang, hvor borgerens motivation, ressourcer, mål og hverdagsliv er centrale elementer i den ergoterapeutiske indsats.

Du får en høj grad af selvstændighed i planlægningen af dine opgaver, samtidig med at du altid har et stærkt tværfagligt fællesskab omkring dig.

Du kommer ind i en organisation i forandring

Der sker noget særligt hos os.

Som en del af den kommende sundhedsreform bliver Lyngby Sundheds- og Omsorgspladser virksomhedsoverdraget til Region Hovedstaden pr. 1. januar 2027.

Det betyder, at du bliver ansat ind i en arbejdsplads, som befinder sig i en spændende overgangsperiode. Der vil i den kommende tid være forandringer i organisation, arbejdsgange, samarbejdsflader og rammer, og du skal derfor kunne se dig selv i en hverdag, hvor ikke alt er fastlagt endnu.

Hvem er du?

  • er autoriseret ergoterapeut
  • har interesse for og gerne erfaring med rehabilitering og ældre borgere
  • har en stærk ergoterapeutisk faglighed og kan omsætte den til konkrete aktiviteter og løsninger i borgerens hverdag og gerne har erfaring med dysfagi
  • trives med tværfagligt samarbejde og aktivt bidrager med din ergoterapeutiske vinkel
  • arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • kommunikerer tydeligt og respektfuldt – både mundtligt og skriftligt
  • kan prioritere og navigere i en hverdag, hvor opgaver og behov kan ændre sig
  • har lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens fagligheder
  • kan bevare overblikket og den faglige kvalitet, selv når rammerne ændrer sig

Hvad får du hos os?

Du får mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og engageret tværfagligt fællesskab, hvor der både er plads til faglighed, humor og gode relationer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Mulighed for at sætte din ergoterapeutiske faglighed i spil og gøre en konkret forskel for borgerne
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du får mulighed for at være med til at forme nye arbejdsgange
  • God introduktion og onboarding med kontaktperson
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • Kollegaer, der både tager deres faglighed og arbejdsmiljø alvorligt
  • En hverdag med plads til humor og fællesskab.

Praktiske oplysninger

Ansættelse: 15. januar 2027 – 31. august 2027

Arbejdstid: 32 timer om ugen i dagvagt. Hver anden uge vil der være en dag med senvagt til kl. 17.00, og der er lørdagsvagt hver 6. weekend.

Vi er fleksible og forsøger så vidt muligt at tage hensyn til individuelle ønsker og behov.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mia Verner Jakobsen på telefon 23 34 86 91.

Ansøgningsfrist: 6 december

Samtaler forventes afholdt: 9. december

Hvis du kan se dig selv i en stilling, hvor ergoterapeutisk faglighed, tværfagligt samarbejde, borgerens hverdagsliv og udvikling går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190623)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Hovedstaden
Apply on company site