Social- og sundhedsassistent/ basissygeplejerske til Plejehjemmet Anlægget

Favrskov Kommune, Social og Sundhed

From Jobnet
Plejehjemmet Anlægget søger en engageret og faglig dygtig Social- og sundhedsassistent/basis sygeplejerske. Stillingen er på 37 timer i primære dagvagt/aften eller nat. Vi er fleksible i forhold til timetal og din vagtplan, hvis du har særlige ønsker. Der arbejdes hver 2. eller 3. weekend, dette kan du selv være medbestemmende på.

Du vil, som medarbejder på Anlægget, blive en del af et stærkt, fagligt funderet og professionelt team, hvor samarbejdet og arbejdsmiljøet er i højsæde! Vi søger dig til et af de vigtigste og mest givende jobs i Danmark, hvor du til daglig gør en forskel for mennesker, der har brug for din hjælp.
Vigtigst af alt, søger vi dig, der kan skabe værdifulde øjeblikke for vores beboere, og dig der er klar til at tage ansvar i huset, ift. opgaveløsningen, så vi når vores kerneopgave. I tæt samarbejde med kolleger, pårørende og andre relevante samarbejdspartnere vil du bidrage til at udføre omsorgsfilosofien personcentreret omsorg, hvor beboerens livshistorie og individuelle behov er i centrum for den daglige pleje.

Dine primære opgaver vil være:
  • Yde helhedspleje og omsorg til beboerne.
  • Udføre sundhedsfaglige opgaver.
  • Kunne tilgå faglige problemstillinger ud fra en socialpædagogisk tilgang.
  • Sikre korrekt dokumentation af plejeindsatser, observationer og ændringer i beboernes helbred.
  • Videreformidle din faglige viden og erfaringer til kolleger for at styrke det tværfaglige samarbejde.
  • Forebygge sygdomsforværring og indlæggelser gennem tidlige indsatser.

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent/ sygeplejerske.
  • Har erfaring eller stor interesse inden for omsorgsområdet.
  • Arbejder selvstændigt, men også er en teamplayer.
  • Er empatisk og omsorgsfuld med et ønske om at gøre en forskel.
  • Har gode kommunikationsevner med både beboere, pårørende og kolleger.
  • Ønsker faglig udvikling og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
  • Aktivt anvender faglig refleksion for at udvikle egne kompetencer.
  • Er kreativ og nysgerrig på nye pædagogiske veje.

Hvem er vi
Plejecenter Anlægget er bestående af 50 boliger fordelt på 24 plejeboliger, hvor 4 boliger er kortidspladser, og 5 boliger er til mennesker der lever med en demenssygdom. Derforuden er der 26 ældreboliger, som ligger rundt om plejecentret.
Vi har blandet uddannelsesbaggrunde og består primært at Social- og sundhedsassistenter, Social- og sundhedshjælpere samt en centersygeplejerske. Vi har desuden et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere. Du kan se mere på www.plejehjemsoversigten.dk

Ansøgningsinformation:
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Mette Knudsen på tlf. 20 33 40 44 eller på mail mkn@favrskov.dk
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. januar 2027, eller hurtigst mulig herefter. Samtaler afholdes løbende. Løn i henhold til gældende overenskomst.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

This job ad from Favrskov Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Favrskov Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189714)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Favrskov Kommune
Apply on company site