Pædagogisk personale til Sødal Børnehus afd. Rødding

Viborg Kommune, Sødal Børnehus

From Jobnet
Vil du være med til at skabe en hverdag med nærvær og høj faglighed? Sødal Børnehus søger to pædagogisk uddannede medarbejdere til stillinger på op til 37 timer om ugen

Gæve medarbejdere og glade børn er på jagt efter nye kolleger med tiltrædelse pr. 1.1.2027 eller senest d. 1.2.2027
Sødal Børnehus er en daginstitution bestående af to afdelinger beliggende i Rødding og Løvel. Begge afdelinger er integrerede institutioner med både vuggestue og børnehave.
Vi søger nye medarbejdere både til vuggestue og børnehave i Rødding, da vi er så heldige at kunne styrke vores pædagogiske arbejde med flere medarbejdere.

”I Viborg Kommune er det besluttet, at alle stillinger bliver slået op som fuldtidsstillinger på 37 timer. I dette tilfælde kan andet timetal aftales, aftale om endeligt timetal indgås ved ansættelse.”
I Børn og Unge arbejder vi med Viborg Kommunes børnepolitik og sammenhængsmodellen under overskriften "Lys i øjnene"

Hos Sødal Børnehus bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi:
  • Har en tydelig fælles ledestjerne: ”Vi er her for børnene”. Med afsæt i Viborg Kommunes børnesyn sætter vi børnene i centrum for vores daglige pædagogiske arbejde.
  • Arbejder med afsæt i Viborg Kommunes værdier MOD – Mangfoldighed, Ordentlighed og Dygtighed – og skaber plads til forskellighed blandt børn, forældre og medarbejdere.
  • Prioriterer et stærkt teamsamarbejde, hvor vi alle bidrager til den fælles opgave og spiller hinanden gode.
  • Bruger vores høje faglighed til at skabe en pædagogisk hverdag, der understøtter alle børns trivsel.
  • Udvikler vores pædagogiske praksis i faglige teams med afsæt i Viborg Kommunes fælles retning for Børn & Unge. Vi arbejder med evalueringskultur, ”Vi lærer sammen” og ”Sampraksis” ud fra en inkluderende og anerkendende tilgang.
  • Værner om det psykiske arbejdsmiljø og arbejder løbende med den psykologiske tryghed.
  • Prioriterer fællesskabet og giver plads til masser af god humor i hverdagen.

Vi søger dig, der:
  • Er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent.
  • Er optaget af høj faglighed og af at omsætte din faglige viden til pædagogisk praksis.
  • Har interesse for at arbejde med pædagogiske redskaber inden for Viborg Kommunes fælles rammer og retning.
  • Reflekterer over din egen praksis og er nysgerrig på at udvikle den sammen med dine kolleger.
  • Møder børn, forældre og kolleger med imødekommenhed.
  • Bidrager til samarbejdet med åben og ærlig dialog.
  • Er indstillet på at have timer i hele huset og bidrage til vores samarbejde på tværs.
  • Kan arbejde inden for hele vores åbningstid kl. 6.25-16.40.
  • Er indstillet på at deltage i aftenmøder.
  • Har erfaring med pædagogisk arbejde på 0-6-årsområdet.

Se link om Dagtilbud i Viborg Kommune:
Mød medarbejderne - Viborg Kommune

Løn- og ansættelsesvilkår:
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.
Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, som er baseret på objektive og kønsneutrale kriterier og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information herom på: https://www.krl.dk/#/loengennemsigtighed.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Børnehusleder, Heidi Hangaard på 30 91 31 13 eller afdelingsleder, Lene Refsgaard 41 71 91 62 for at høre mere om os.

Samtaler forventes afholdt d. 26.11.2026 fra kl. 14.30.

 

This job ad from Viborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Viborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189846)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Viborg Kommune
Apply on company site