Skoleleder - Johannesskolen (Hillerød)

UnikRecruitment

From Jobnet

Er du en nærværende og værdibaseret leder med blik for både mennesker, faglighed og udvikling? Har du lyst til at stå i spidsen for en veldrevet kristen friskole med stærke fællesskaber, engagerede medarbejdere og en sund økonomi? Så er du måske Johannesskolens næste skoleleder.

Om jobbet

Som skoleleder får du det overordnede ansvar for skolens drift, udvikling og ledelse. Du skal stå i spidsen for en skole med et stærkt kristent værdigrundlag og samtidig sikre, at Johannesskolen fortsat udvikler sig fagligt, pædagogisk og organisatorisk. Du bliver en synlig og tilgængelig leder i hverdagen og får et tæt samarbejde med medarbejdere, forældre, elevråd og bestyrelse.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • skabe retning og udvikling for skolen i tæt samarbejde med bestyrelsen
  • understøtte et stærkt fagligt og pædagogisk miljø
  • sikre trivsel for elever og medarbejdere
  • lede skolens drift, økonomi og personale
  • være en synlig og nærværende leder i skolens hverdag
Om Johannesskolen

Johannesskolen er en kristen friskole i Hillerød, hvor den kristne tro og de kristne livsværdier præger hverdagen. Bestyrelse og medarbejdere arbejder aktivt og positivt med skolens værdigrundlag, og det kristne budskab formidles med respekt.

Skolen ligger smukt tæt på slot og skov og har ca. 450 elever og 65 engagerede medarbejdere. Vi har velholdte bygninger, gode undervisningsfaciliteter, attraktive udearealer og en aktiv SFO. Hverdagen er præget af et sundt arbejdsmiljø, godt samarbejde og humor. Skolen har en sund økonomi og en veldrevet organisation.

Hvem leder vi efter?

Vi søger en skoleleder, som:

  • skaber tillid, følgeskab og tryghed gennem nærværende ledelse
  • er tydelig i sine beslutninger og skaber klarhed om retning og forventninger
  • er lyttende og inddragende og bygger videre på skolens styrker med respekt for dens kultur og historie
  • ser Johannesskolen som et sted, hvor du ønsker at engagere dig og gøre en langsigtet forskel
  • kan identificere sig med skolens kristne værdigrundlag og stå på mål for det, også i modvind

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgning

UnikRecruitment bistår Johannesskolens bestyrelse med rekrutteringen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Kjærgaard, UnikRecruitment, på 22 22 40 00 eller mk@unikrecruitment.dk. Du kan også kontakte bestyrelsesformand Thomas Kofoed Holm på 61 65 03 01 eller formand@johsskolen.dk.

CV og ansøgning uploades via stillingsopslaget på UnikRecruitments hjemmeside.

Ansøgningsfrist: 10. december 2026.

This job ad from UnikRecruitment was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for UnikRecruitment? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (37703613)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from UnikRecruitment

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site